Grundtvig, N. F. S. Salmer i anledning af jubelfesten 1836

1

Stene om mig raabe skal,
Sagde den Eenbaarne,
Saa de giør i Stjerne-Tal,
Med og uden Taarne!

2

Stod de Alle, Dør om Dør,
Kirkerne paa Tue,
Slig en Stor-Stad aldrig før
Var paa Jord til Skue!

3

Fandt ei meer af Liv Man Spor,
Stod Den tom og øde,
Dog det største Folk paa Jord
I den Stad uddøde!

4

Tav, med Sang og Harpe-Stræng,
Hver en Orgel-Pibe,
Kunde dog en Tolvaars-Dreng
Alt igjen oplive!

5

Kom tilbyes en fremmed Giæst,
Syg for Sandt at kiende,
Drengen, som den bedste Præst,
Kunde ham omvende.

6

Var de To, saa blev de Tre,
Før de ret det vidste,
Herren selv de fik at see,
Om de var de Sidste!

7

Ved Hans Røst fra Stjerne-Top,
Og Basunens Torden
690Stod da Kirke-Folket op,
Skjulde hele Jorden!

8

Det os rinde sødt ihu:
Leve skal de Døde,
Kirke-Staden staaer endnu,
Lægges aldrig øde!

9

Kors og Funt og Alter-Bord
Har end Mund og Mæle,
Kirken med sit Skib og Chor
End dog griber Sjæle!

10

End ved Kirke-Klokkens Klang
Mange Knæ sig bøie,
End ved Menighedens Sang
Funkler mangt et Øie!

11

End Guds Naades gode Ord,
Stiller mangen Smerte,
End ved Herrens Naade-Bord
Smelter mangt et Hjerte!

12

End fra mangen Harpe-Stræng
Toner 📌Zions-Sangen,
Røsten, som en Tolvaars-Dreng,
Raaber lydt i Vangen:

13

Timeligt er hvad du seer,
Evigt hvad det ligner,
Som du troer, saa dig skeer,
Tro, dig Gud velsigner!

14

691 Ordet af vor Herres Mund,
Tag det, som det lyder!
Elsk det ret af Hjertens-Grund!
Evig da det fryder.

15

Alle Kirkerne paa Jord
Byg i Tanker sammen!
Fyld dem saa med Livets Ord
Og med Folkets Amen!

16

Da 📌det ny Jerusalem
Svæver dig for Øie,
Som Guds Folks det rette Hjem,
Bygt paa 📌Edens Høie!

17

Kalk og Steen er Skygge-Værk,
Saa ei Tro og Tanke,
Naar i Aanden, evig stærk,
Sig med Liv de sanke!

18

Hvad da favnes, er i Aand
Virkelig tilstæde,
Om det sine Rosen-Baand
Hjertet snoer med Glæde!

19

Saa Man i hver Christen-Favn,
Bedst hos fromme Kvinder,
Bygt af Aand i 👤Jesu Navn,
Kirke-Staden finder!