↩ “Hyggelig, rolig” er en gendigtning af ►Sl 84 i ►Det Gamle Testamente, en såkaldt valfartssang, dvs. en sang, der blev sunget af israelitterne, når de var på vej op til Jerusalem for at overvære en af de store årlige højtider. Grundtvig er i sin gendigtning relativt tro mod forlægget, idet han dog stadig tillader sig både poetiske og teologiske friheder. Ordvalget i første linje er udpræget grundtvigsk. Det Gamle Testamentes tekst taler om, at Guds bolig er ‘elskelig’ eller ‘attråværdig’, men Grundtvig benytter i stedet det hjemlige udtryk “Hyggelig, rolig”. I manuskriptet til værket kan man desuden se, at Grundtvig først havde prøvet med “Munter og rolig” (se 👤Lindbergs arkiv, Additamenta 934.13). Ordvalget i førstelinjen, og velsagtens den folkelige udtryksform i det hele taget, har fået 👤Anders Malling til at kalde salmen “en af de mest danske, vi har” (►1962-1987, bind 2, s. 310). Stilen er en særegen blanding af det jævne og det højstemte (jf. ►Aarsbo 1987, s. 128).