↩ Mange andre offentlige bygninger var gået til grunde under bombardementet, og økonomien havde lidt et stort knæk i forbindelse med statsbankerotten i 1813. Ikke desto mindre bad konsistorium i 1819 stadsbygmesteren i København, 👤Peder Malling, der var elev af den langt mere kendte klassicistiske arkitekt 👤C.F. Hansen, om at udarbejde et projekt. Forslaget blev dog i første omgang for omfattende og blev derfor afvist, så først seksten år senere kom der for alvor gang i arbejdet. Opgaven var under alle omstændigheder svær, for bygningen skulle på én gang komplementere Vor Frue Kirkes monumentalitet og samtidig være noget i sig selv. Den 12. januar 1829 nedsatte konsistorium en Kommission til Universitetsbygningens Genopførelse, der igen kontaktede 👤Malling med henblik på et nyt og mindre ambitiøst projekt. Bygningen blev i løbet af de følgende år opført i en mere gotisk end klassicistisk stil i forhold til det oprindelige projekt. Stilen er blevet karakteriseret som “en syntese af middelalderlige og klassicistiske stilelementer” (►Stybe 1979, s. 129).