Grundtvig, N. F. S. Phønix-Gaarden

allerede (eller poetisk fyldord).

Københavns Universitet, der dengang var landets eneste.

stil, som følger antikke romerske retoriske forskrifter.

Københavns Universitets nye bygning på Frue Plads, indviet 13. oktober 1836. Ordvalget indikerer, at Grundtvig forudser en ny og bedre fremtid for universitetet.

store, heltemodige bedrifter.

varsler. I ældre tid tegnede eller skar man mærker, der i de 12 juledage (fra 25. december til 6. januar) blev sat under bjælken i loftet. Disse mærker skulle angive, hvordan vejret i årets tolv måneder ville blive, idet man tog varsler af vejret i de tolv juledage.

dvs. ►Føniks.

således.

meget (eller blot fyldord, brugt i poetisk stil).

planten vrietorn.

dvs. bygget.

prægtig, skøn.

røgelsesduft.

bestemmelse.

runder sig, former sig.

også.

fuglenes skræk.

dyrerækken af orme. Med orm mener Grundtvig her slange, idet slanger kan være farlige for fugle og deres æg.

rundt omkring.

over for, som dække eller værn mod.

ryg.

påfugl.

rundt omkring.

ikke-betydningsbærende hjælpeverbum.

her: lystig fuglesang.

ligesom.

højtidelige sang.

således.

saga, mytisk fortælling.

levende.

puppe eller forstadium som orm.

uden tvivl.

middelalderens.

også.

højtidelige sang.

det dødelige menneskes levetid.

middelalderens. I ►Brage-Snak, en foredragsrække som Grundtvig afholdt i vinteren 1843-1844, karakteriserer han middelalderen således, stadig med henvisning til myten om ►Føniks: “Rede-Bygningen og det duftende Baal med Virak-Skyer afbilder træffende Middel-Alderen med ►Freyas Guld-Taarer og ►Balders-Baalet, Hjerte-Tiden med de brændende Længsler og de søde Toner, hvori Aanden syndes [dvs. syntes] opløst og hensmeltet” (►1844, s. 368).

endnu.

Med koblingen til bogormevæsenet sigter Grundtvig til 1700-tallet, hvor studierne af de klassiske tekster og de døde sprog, dvs. hebraisk, græsk og latin, eller den golde boglige beskæftigelse med fortidens litteratur og historie, var i højsædet.

kundskab eller videnskab.

jordkloden.

bestemmer over; bruger.

også.

formentlig ►Heimdals bolig, ►Himmelbjerg, ikke den jyske lokalitet.

helte- eller krigerskare.

kundskabs-‘guden’, kundskabsvæsenet; her formentlig et billede på ►Heimdal, se også indledningen, afsnittet om billedsproget.

Københavns Universitets.

historie; historieskrivning.

sprog.

stadig.

Københavns Universitet.

papismen, nedsættende udtryk for katolicismen og hvad dertil hører.

sproget latin, men også det, som først den romerske oldtid, siden den romerske kirke stod for.

skændig lov eller retskompleks; ulovlighed.

viser sig.

særligt.

bæger, hvorved der aflagdes løfter om store bedrifter, også med henvisning til skjaldeguden ►Brage.

bekræftede, fastsatte.

bælter (vandveje).

trøst.

sit arvegods, ejendom.

jernpil forsynet med brændbare stoffer. Her hentydes til englændernes bombardement af København 1807, hvorunder også universitetet blev ramt og delvist nedbrændte, se også indledningen, afsnittet om forhistorien.

afskyder.

Med koblingen til bogormevæsenet sigter Grundtvig til 1700-tallet, hvor studierne af de klassiske tekster og de døde sprog, dvs. hebraisk, græsk og latin, eller den golde boglige beskæftigelse med fortidens litteratur og historie, var i højsædet.

høres, erfares.

ordspil, der knytter 👤Frederik 6. sammen med 👤Erik Ejegod og dermed tillægger 👤Frederik 6. forfaderens gode egenskaber. 👤Erik var blandt andet kendt for at søge at få gjort Norden til et selvstændigt ærkesæde, det vil i overført betydning sige at gøre afstanden til Rom større.

forhold, system.

Grundtvigs metafor for Københavns Universitet.