↩ Det var ►Herakliden 👤Konstans, som i Midten af det Syvende Aarhundrede, efter at have ladt sig slaae til Søes af Araberne, og ved Brodermord og andet Tyranni gjort sig forhadt i 📌Byzants, vilde giøre det Mester-Stykke at styrte 674 (US6) Longobardernes Throne, for saa igien at reise sin i det evige 📌Rom *👤Kedrens ►Byzantinske Aarbog; men en feig Tyran kunde aldrig valgt et uheldigere Øieblik til at sanke Laurbær i 📌Italien, end da 👤Grimvald stod for Styret. Han var en Søn af Hertug 👤Girulv i 📌Friuli, og da Avarerne i hans Barndom indtog Staden, vilde En af hans ældre Brødre slaaet ham ihjel paa Flugten, for at han ikke skulde falde i Fiendens Hænder, men 👤Grimvald sagde: nei, det behøves ikke, jeg kan godt holde mig paa Hesten, og derved fik han Lov at leve. Siden, da en samvittighedsløs Byzantiner ►stjal Livet af hans ældre Brødre, flygtede 👤Grimvald til sin Foster-Fader 👤Erik (👤Arrichis) som var Hertug i 📌Benevent, blev det efter ham, og bemægtigede sig omsider Kronen, da to Sønne-Sønner af den ►Baierske 👤Thjodlindes Broder (👤Godbert og 👤Berthard) kivedes om den. Selv slog 👤Grimvald Frankerne, der som sædvanlig vilde ►fiske i rørte Vande, men sin Søn 👤Rumvald havde han sat til Hertug i 📌Benevent, hvor han nu blev beleiret af Keiser 👤Konstans og trængdes saa hardt af den Byzantinske ►Krigs-Konst, at han maatte kalde sin Fader til Hjelp. Saasnart imidlertid Keiseren hørde, at Longobarder-Hæren var paa Benene, ophævede han Beleiringen og trak sig tilbage til 📌Neapel. Herfra sendte han vel en Høvding, som Longobarderne kalde 👤Sabur (👤Sapor) med 20000 Mand for at knuse 👤Rumvald; men Hærene mødtes knap ►i aaben Mark, før Skrællingerne følde, det gjorde ingen ►Gode at brydes med ►Kæmper; thi da den Kongelige Vaaben-Drager 175👤Amelung ikke blot stak en Rytter af Sadlen, men legede Himmel-Spræt med ham, da flygtede Byzantinerne og lod sig heller ►tage i Nakken af Døden end gaae den under Øine. Keiseren, som nu fandt, de Fremmede var ham for stærke, maatte da nøies med at mishandle og udplyndre sine Egne, og især gik det ud over 📌Rom, som han i tolv travle Dage stræbde at berøve alle dens Kostbarheder, saa han endogsaa tog ►Kaabber-Taget af 📌Pantheon, der nu var omdøbt til et Tempel for 📌vor Frue og alle Helgene *►Longobarder-Krøniken IV. 38. 40. 41. 46. 48. 50. 53. V. 5–11..