Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Haandbog i Verdens-Historien. Anden Deel

Herom skulde man da tænke, der i Christenheden ei kunde være uden een videnskabelig Mening; thi vel maatte Skilsmissen i det Sextende Aarhundrede mellem dem der forstandig vilde fortsætte Menneske-Livet, og dem der vilde standse det, en Tidlang forblinde begge Partier for det rette Forhold mellem Middel-Alderen og Forstands-Tiden; men havde deres Følelse i Grunden sammensmeltet, vilde de dog efterhaanden paa begge Sider opdaget deres Feiltagelse og mødtes paa Halv-Veien. Men ligesom Kirke-Historien lærer os, at der var stor Forskiel paa, hvad Apostlerne, og hvad Mange af 👤St. Peders Efterfølgere kaldte Christendom, saaledes lærer Stats-Historien os, at der var ikke mindre Forskiel paa de Folk, der giennem Middel-Alderen indlemmedes i Christenheden, og at Maaderne, det skedte paa, var tit af det Slags, at de, aandig talt, var den ligesaa nær og maaskee nærmere før Daaben end efter den. Det giælder derfor i det Hele, som i det Enkelte, at hvor alvorlig end Christendommen helliger Ægteskabet, saa fødtes der dog mange uægte Børn i Christenheden, især siden Troen blev en tvungen Sag, og det bør aldrig undre os, at de, hvis Mødre sympathiserede langt meer med Araber og Tyrker end med de første Christne, ogsaa, skiøndt de blev oplærte i Christenhedens mageløse Skole, kom til at betragte baade Kvinden og Middel-Alderen, Christendommen og hele Aandens Verden med Tyrkiske Øine. Vi maae overalt, fra det Øieblik Christendommen blev, som man siger, “ophøiet,” men som det bør hedde “fornedret” til “Stats-Religjon” i 📌Romer-Riget, huske, at der, naar man skal tale Hjerte-Sproget, findes kun en skjult Christen12hed i Verden, saa hvad der siden yttrer sig i den Kreds, der fører det store Navn, baade giennem Middel-Alderen og den nyere Tid, maa nødvendig bære kiendeligt Præg af de christnede Folkefærds naturlige Hjerte-Lag, længe før det ved Reformationen kom til en aabenbar kirkelig Skilsmisse. Ligesaalidt derfor som Nutiden er eens i 📌Syden og 📌Norden, ligesaalidt var Middel-Alderen det; thi vel udvandrede, saavidt vi kan skiønne, alle Nybyggerne fra 📌Tydskland og 📌Norden, men deels har Tydsken og Nordboen aldrig hjertelig giort Eet, og deels viste netop Udvandringerne hen paa en hjertelig Forskiel mellem de udvandrede og de Kværsiddende, som Historien klarlig lægger for Dagen, med den Kiends-Gjerning, at Angel-Sachserne var de eneste Udflyttere, inden 📌Romer-Rigets Grændser, som nogenlunde holdt fast paa deres Moders-Maal.