↩ Spørge vi nu vor gamle Ven og Veiviser i Hedenskabet, 👤Herodot, hvad han vidste om 📌Arabien, da er Oplysningen, han giver os om denne Syd-Rand af hans beboede Verden, vel ikke stor; men dog ikke blot fortæller han os, det var alle de fine Røgelsers og selv Kanel-Barkens Hjem, han lærer os ogsaa, 649 (US6) hvad der endnu er langt paalideligere, at Araberne immer har havt deres Styrke i Æventyr, hvoriblandt det om Kanel-Barken udmærker sig. Denne, sagde nemlig Araberne, vidste de ikke selv hvor groede, om ikke der, hvor ►Bachus var født, men der var visse Fugle, som ►bygde Reder af den paa ufremkommelige Steder, og dem narrede Man med store Stykker Kiød af alle Slags, som de læssede i Reden, til den faldt ned, og saa tog Araberne Barken og solgde til ►Phønicerne, et Æventyr, der forklarer sig selv, naar Man veed, Kanel-Barken maatte komme til Søes fra 📌Ceilon og ombyttedes ►sagtens mest med Levnets-Midler, hvad Man i 📌det lykkelige Arabien fandt var Røver-Kiøb*👤Herodots ►Thalia 107–13.. Hvor nær ►Chaldæer142ne► var i Slægt med de egenlige Araber, lader sig vel ikke bestemme, men dog giør Man vel i at lægge Mærke til, at baade kalder 👤Herodot 👤Senacherib Arabers (►Chaldæers) og Assyrers Konge*👤Herodots ►Euterpe 141., og tillige see vi af ►Ebræernes Historie, at ►Chaldæer og Araber har omtrent været lige nær i Slægt med dem, saa det Syvende Aarhundrede før 👤Christi Fødsel, da 👤Nebukadnezar glimrede, maa ansees for Araber-Timen i Old-Tiden ligesom 👤Mahomeds Aarhundrede i Middel-Alderen.