↩ Et aandeligt Side-Stykke til dette tikantede Grav-Capel med ►Helle-Taget, er det store Mindes-Mærke, 👤Thjodrik som “►Didrik af Bern” har faaet i Tydskernes ►Helte-Bog og den Islandske ►Vilkin-Saga, og hvem kan nægte, at denne ►Gothe-Konge, som aftvang Græker Beundring og Romere Kiærlighed, maa have været en ►Kæmpe ►af Vælgten, der ærlig fortjende at kommes priselig ihu, saalænge der paa Jorden fandtes Frænder ad ham, men det er dog ogsaa ►mærkeligt at see, hvor dyb den Følelse var, hos Venner som hos Fiender, at der hvilede en dunkel Brøde paa ham, ei Døden selv kunde ret afsone. Medens derfor Paven i 📌Rom uden al Barmhjertighed lader ham fare til Helvede, lader selv en venlig Historie-Skriver i næste Menneske-Alder (👤Prokop) ham smage Helvedes Kvaler i levende Live, Tydskerne, hvis Helt han ret egenlig er, lade ham lokke af en ►Dværg ind i Bjerget, hvor han aldrig meer seer Dagens Lys, og Islænderen, eller hans Hjemmels-Mand, lader ham forsvinde paa en kulsort ►Hel-Hest ud i Ørken at kæmpe med Drager til Domme-Dag*👤P. E. Müllers ►Saga-Bibliothek II. 289.. Det er unægteligt haardt for en ►Kæmpe, der, efter mange ►Dyre-Aldre, atter, saavidt Enkelt-Manden kan, skabde en “►Menneske-Alder” paa Jorden, men det er dog ikke desmindre sandt, at hvem der 107bliver Tyran, om end først paa Gravens Bredd, han maa bøde for det, og er det en ►Kæmpe, hvis Kald og hvis Dag-Værk det netop var at styrte Tyranniet og indsætte Menneske-Aanden i sine tabte Rettigheder, da maae vi lade ham fare til Skiærs-Ilden, om vi end ønske at kunne slukke den med vore Taarer. ►Nyaars-Tidens ►Kiendelse vil da stemme overeens med Middel-Alderens Følelse, og kun udtrykkelig tilføie, hvad Følelsen forudsatte, at ►Folkenes Stor-Mænd er Folkenes Speil, i alle 623 (US6) Maader deres “►Visere”, saa Staven kan ei brydes over ►Diderik af Bern, uden at brydes over ►Gothe-Stammen, hvis Krone han bar, og hvis Endeligt Historien derfor ogsaa lærer os, var ingenlunde mindre ulykkeligt end hans. Et af hans Mund-Held, som blev til et Ord-Sprog, var: en ussel Romer, som træder i ►Gothens, men en dygtig ►Gothe, som træder i Romerens Fod-Spor, og det var ►aabenbar Tænke-Maaden, som indviede baade ham og hans ►Gother til Undergang, thi selv den bedste Tyran er det for Konger et Selv-Mord at efterligne, og ei mindre var det et Selv-Mord af ►Gothe-Folket, at ville, med Opoffrelse af deres Moders-Maal og gradvise Udvikling, tilegne sig Romernes Sprog og ►den gamle Verdens Dannelse. Vi, der giennem tre Aarhundreder har gjort noget Lignende, vi nænne vel knap at kalde det Synd, men ►Døden, som er Syndens Sold, ramde os dog ►aabenbar i samme Grad, som vi gientog ►Gothernes Brøde, og vi vilde forgaaet som de, hvis vi ei havde oplevet den Time, da ægte Dannelse kan ►fordunkle den Falske og Aanden i Moders-Maalet opsvinge sig høit over en ►konstlet Veltalenheds blændende Sminke, kildrende Klang og bedøvende Blomster.