↩ Til 📌Orleans kom 👤Attila uden Modstand og stod just paa Nippet at tage Staden med Storm, da den forbundne Hær kom til Undsætning og nødte Hunne-Kongen til at trække sig tilbage over 📌Seine, men nu slog han Leir med sine Hundrede-Tusinder paa de saakaldte 📌Catalauniske Marker eller ►Mury-Fælleden mellem 📌Troyes og 📌Chalons i 📌Champagne. Her stod da (ved ►den ⓘ 308de Olympiades Begyndelse► omtr. 452) det ►mærkværdige Slag, som frelste den dannede Verden fra Hunne-Regimentet, og 👤Attilas Spaamænd fandt Varslerne saa uheldige, at den eneste Trøst over Nederlaget, de turde give deres Herre, var at “Hoved-Manden” i den fiendtlige Hær skulde falde, hvorved 👤Attila naturligviis tænkde paa 👤Aetius, i hvem han saae sin farligste Modstander og bittreste Fiende. For nu dog at giøre Nederlaget saa kort som mueligt, nølede 👤Attila med at begynde Slaget til ud paa Efter-Middagen, men derved fik ►Vest-Gotherne Leilighed til at bemægtige sig Høiderne, og da Slaget med rasende Forbittrelse fortsattes midt ind i den sorte Nat, blev hverken Pinen kortere eller Blod-Badet mindre. Hvorvidt det nu er bogstavelig sandt, enten at der faldt 150000 Mand, eller at en lille Bæk, der løb over Val-Pladsen, blev af 614 (US6) Blod til en stor Aa, derom er det nu meget for silde at trættes; men det er store Ting, at vi veed, saaledes sagde Folk som selv var med i deres unge Dage og tænkde ►graahærdede kun med Gru tilbage paa den Dag, da alle som tørstede drak af det røde Hav. ►Ost-Gotherne, med deres Høvdinger 👤Volmer, 👤Vimmer og 👤Ditmer, havde 👤Attila stillet mod deres Frænder ►Vest-Gotherne, ►sagtens med den Tanke, at naar ►Gotherne havde ødelagt 96hinanden, da ►spillede Hunnerne Mester, og det var en haardnakket Kamp, hvori vel ►Vest-Gotherne omsider vandt, men mistede deres tappre Kong 👤Thjodrik, uden at Nogen kunde sige for vist, om han styrtede med Hesten og traadtes ihjel, eller han fældtes af Svogeren til 👤Jornandes Olde-Fader: den ►Ost-Gothiske Prinds 👤Andag *👤Jornandes ►Gothe-Krønike 36–40. 50. 👤Idacii ►Aarbog..