↩ Efter 👤Alrik besteg hans ►Kone-Broder 👤Adulf det ►Gothiske ►Høi-Sæde, og ham synes 👤Honor dog endelig at have indrømmet Bopæl i 📌Gallien, naar han paa egen Fare vilde see til at rense dette Land og 📌Spanien fra Oprørere og ►indbrudte Barbarer. I alt Fald gik 👤Adulf til 📌Gallien, 91hjalp Keiserens Feldt-Herrer og nøiedes selv med 📌Guienne og 📌Languedoc, hvor 📌Narbonne blev hans Yndlings-By, blandt Andet fordi 👤Theodos den Stores ►Daatter, Prindsesse 👤Placidia, hvem han havde ført med som Gidsel men behandlet med ridderlig Ærbødighed, her endelig belønnede hans Kiærlighed og blev hans Dronning. Dette 👤Adulfs Kongelige Bryllup (ved Jule-Tid 413) kan Man see, har gjort megen Opsigt i Verden, og det med Føie; thi Man saae her ikke alene ►Gothe-Kongen i Romersk Dragt, men saae ham i Spidsen af 50 Unger-Svende, der med begge Hænder øste Guld og Ædel-Stene i Skiødet paa den Romerske Prindsesse, der, som en fortørnet Gudinde, modtog til Sone-Offer hvad ►Kæmpen ranede i Tempel-Staden. Det ►urimelige Ægteskab lykkedes imidlertid ikke, thi vel fødte 👤Placidia snart en ►Gothisk “👤Theodos”, men han døde i Svøbet, 👤Adulf faldt snart ved et Snigmord (415), og 👤Placidia kom tilbage til 📌Rom, hvor hun blev Moder til 👤Valentinian den Tredie og Rigs-Forstanderske i hans fleste Dage, der falde sammen med Hunne-Kongen 👤Attilas *►Olympiodor hos ►Photios. 👤Orosii ►Kirke-Værn VII. 43..