Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Haandbog i Verdens-Historien. Anden Deel

Endelig kom 👤Valens selv og vovede ved 📌Adrianopel, i sin Ubesindighed, et Hoved-Slag med Gotherne, 87men det faldt saa ulykkeligt ud, at der i hele den Romerske Historie er Intet at ligne det ved uden Nederlaget ved 📌Cannæ; thi Meer end de to Tredie-Dele af Romer-Hæren blev liggende paa Val-Pladsen, med 35 Oberster (Tribuner) og Generalerne 👤Sebastian og 👤Trajan, og Keiseren selv enten faldt i Slagets Tummel uændset, eller blev, som Andre vil, indebrændt af nogle Gother i en Hytte, han var tyet til, saa han fik i alt Fald ingen anden Lig-Begængelse end den frygtelig majestætiske, Nederlaget gav ham*Ammian XXXI. 11–13..