Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Haandbog i Verdens-Historien. Anden Deel

Forudsat nu, det skeer, hvad egenlig slet ikke kan glippe, at vi, med alle dem, der giennem Middel-Alderen beholdt deres Moders-Maal og havde i det Sextende Aarhundrede baade Mod og Magt til at knække det Romerske Aag, i det Nittende aldeles afkaste det, og stræbe under Fortsættelsen af Folke-Livet, at vinde Forstand saavel paa det, som paa Menneske-Livet i alle Henseender, da er det klart, at medens de gamle Børn legede og de Unge plagedes med de døde Sprogs Gloser og Regler, da havde Forsynet et Kæmpe-Maal i Sigte, selv Det maatte tjene.