↩ Dog, paa Navne kommer det kun Lidet an, og vi har seet, det gik i Grunden omtrent ligesaa tyrkisk til i 📌Rom som i 📌Konstantinopel, saa Middel-Alderens Historie ender slet ikke fornøieligere end Old-Tidens, men, som det synes, endnu bedrøveligere, da den ny Livs-Kraft, der kom med Christendommen, synes udtømt, de nye Folk, der kom fra 📌Norden, udtærede, og dermed al Udsigt til bedre Tider afskaaret. Uagtet nemlig 📌Konstantinopels Fald, ligesaalidt som ►📌Jerusalems Forstyrrelse, i sig selv er nogen Ulykke for Menneske-Slægten, afbilder det dog kun alt for træffende hele Christenhedens 369 (US7) Tilstand i Midten af det Femtende Aarhundrede. Under ►📌Jerusalems Forstyrrelse var der ►alt kommet Nyt til Jorden, langt bedre end det Gamle, en Kraft, hvis mindste ►Konst det var at vinke sjunkne Stæder op af Gruset og reise alle Propheter bedre Mindes-Mærker, end Grav-Stederne af deres Børn, som slog dem ihjel; men Christendommens Skæbne synes at have været som 📌Konstantinopels, der hævede sig til Christenhedens Hoved-Stad, og forsvarede sig, ved ►Gothers og Væringers Hjelp, mod Barbarer, Hedninger og ►Musel-Mænd, til det Trettende Aarhundrede, men overvældedes saa af bandsatte Latinere og opslugtes omsider af Tyrker. Saaledes har vi nemlig seet 681Christenheden, ved Hjelp af de fra 📌Norden udvandrede Folk, i det Store forsvare sig kiækt mod ►Islamisme, Barbari og Hedenskab, til det Trettende Aarhundrede, men da at underkues med Latin og Romer-Ret, og omsider forvandles til en heel Hob Sultanater, hvor ►Retten sidder i Spyd-Stagen og hvor Hof-Mænd og Krigs-Folk, som ►Pharaos svange Ax og magre Kiør, opsluge Landenes Fedme. Gaae vi til Kirken at søge Trøst, da finde vi ogsaa der først og fremmerst et Hof og en staaende Hær: Pave-Hoffet og Tigger-Munkene, der netop har været de andre Hoffers og Hæres Forbilleder, og for Resten findes Vantro mod alt Aandeligt, Overtro paa det Haandgribelige, og Latin som fortrænger alle Folkenes Moders-Maal, bandlyser hver levende Røst. Skal der altsaa være nogen Hjelp, maa den vel komme fra Skolen, og det er ►vist nok klart, at kan derfra udgaae en kraftig Oplysning om hvad der hindrer Christendommen fra at fortsætte sine velgiørende Virkninger paa Jorden, da vil de Folk, der end har noget Hjerte for den, rimeligviis være hjulpne.