↩ Dette var den første Tyrkiske Helte-Gierning under Beleiringen, vi læse om, og den Anden var Stormen, som begyndte en Tirsdag ved Hane-Gal, og hvorved ►Janitskaren 👤Chazan, saa høi som et Huus, var Første-Mand paa Muren, men fandt dog med mange Andre sin Død i Graven. Allerede tidlig blev 👤Justiniani saaret af en Piil i det høire Been og forlod da strax, trods Keiserens indstændige Bønner, sin Post for at finde en Saar-Læge i 📌Galata, hvor han dog snart fandt Døden og tabde, skiøndt dog maaskee uforskyldt, det priselige Efter-Mæle, der havde været ham vist ved at falde med Keiseren og Staden. Alt enstund før Middag var nu Begges Skæbne afgjort, Tyrkerne brød ind ved 📌St. Romani-Porten, hvor deres uhyre Kanon havde skudt Gab paa Muren, og i tre Dage gaves Alt til Priis for de Grumme. 👤Phranze og hele hans Huus var selv mellem Fangerne, som solgdes til de Høist-Bydende, og hans fjortenaars Søn, som ei vilde føie Sultanens skændige Lyster, maatte løskiøbe sig med Livet, men den Gamle slap dog snart fri, besøgde Apostlernes Grave i 📌Rom og samledes omsider med sin Hustru i et Kloster paa 📌Corfu, hvor han 678(1477) skrev op 367 (US7) hvad han bedst kom ihu om sin Medgang og Modgang i den meer end tusindaarige Keiser-Stad, hvis store ►Bede-Huus, 📌Sophie-Kirken, som Byzantinerne kaldte Engle-Skibet og Jordens Himmel med Ærens Throne, blev nu forvandlet til en Røver-Kule *►Phranze (i Pontans Latinske Omskrivning) Tredie Bog. ►Gibbon K. LXVIII. ►Kouma V. 526–31..