Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Haandbog i Verdens-Historien. Anden Deel

Dog, hvilket Dommedags-Slag end 📌Konstantinopels Indtagelse var, og hvilken Pestilens der end med Tyrken nedsatte sig i det deilige 📌Grækenland, saa kan vi dog sagtens betragte det med Rolighed, vi som slet ikke bryde os om, at Venetianernes store Planer strandede, da vi veed, hvilke nye Veie og Kæmpe-Skridt der var baade Vidskab og Verdens-Handel beredte, ja vi, for hvis Øine 📌Tyrkiet hensmuldrer og 📌Grækenland dukker op, vel tangklædt endnu, men dog med den bedste Leilighed til at vise, om det var Hav-673Fruen med Sølver-Fod eller kun hendes Skygge, Stor-Herren over tre Aarhundreder holdt indspærret i sit fule Harem.