↩ 668Spørge vi nu om 📌Venedigs Ophav og Tilvæxt, da hviler derover ikke blot samme naturlige Dunkelhed, som over 📌Pisas og 📌Genuas, men ogsaa det konstige Slør, som denne Stads Raads-Herrer var Mestere i at væve, udbrede og folde, saa at skiøndt 📌Venedigs udbredte Handel og betydelige Sø-Magt gjorde langt tidligere Opsigt og bragde Staden i nær Forbindelse med 📌Konstantinopel, saa begynde dog dens egne Optegnelser langt senere og er langt magrere end 📌Genuas og 📌Pisas. Uden nemlig engang at regne det Brev af 👤Cassiodor fra den ►Gothiske Tid, hvorigiennem vi ►alt synes at skimte Skibe og Søfolk mylre som Fiske omkring Lagunerne, saa sætter dog 👤Lodbrand i det Tiende Aarhundrede ►aabenbar Venedig ved Siden ad 📌Amalfi, og 👤Anna Comnen lærer os, at hendes Fader i det Ellevte leiede den Venetianske Sø-Magt til at møde Normannen og belønnede dens Tjeneste med Handels-Frihed i hele 📌det Byzantinske Rige; men desuagtet er den ældste Venetianske Historie en Aarbog fra Midten 360 (US7) af det Fjortende Aarhundrede, og saa tørt et Navne-Register paa Latin af Dogens egen Haand, at vi ei engang der finde nær saamegen Oplysning om Venetianernes Kamp med 👤Robert Viskard, som hos den Byzantinske Prindsesse. Ja, skiøndt den skrivende Doge (👤Andreas Dandolo) var af samme Slægt som ►den blinde Veileder paa det bagvendte Kors-Tog, er det dog langt fra, han giver saa god Beskeed derom som Ville-Harduin, saa vi maae tage Venedig, som vi finde den ved Begyndelsen af det Trettende Aarhundrede, da Den, ved ⓘ 📌Konstantinopels Indtagelse, blev navnkundig over hele Christenheden, var rig af sin Smug-Handel med de Vantroe og mægtig i Mørket paa 📌Dalmatiens og Kroatiens Kyster.