↩ Denne ulykkelige Stad havde i Slutningen af det Trettende Aarhundrede, under sin gamle Vædde-Strid med 📌Genua, lidt to store Nederlag til Søes, hvoraf det Sidste ved 📌Livorno, sædvanlig kaldt Slaget ved Meloria (1284), var saa afgiørende, at det med Rette blev til et Mundheld: Man maatte reise til 📌Genua for at see 📌Pisa; thi efter dette Skib-Brudd opgav den gamle Sø-Magt Havet, og maatte da nødvendig døe af Sult, ligesom Grev Ugolino, der fik Skyld for Nederlaget, og blev 📌Pisas Fuldmægtig i 👤Dantes Helvede*►De Genuesiske Aarbøger og ►Pisaner-Krøniken hos ►Muratori VI. 580–88. XV. 979–80. ►Sismondi IV. 22–42.. ►Vist nok ventede Staden Bod, da 👤Henrik 649👤Luxemburger kom og plantede sit Keiser-Banner hvor hans Støv endnu hviler, men Krøniken melder, at der var aldrig i 📌Pisa seet Mage til Sorgen og Graaden ved Keiserens Baare, som havde kostet Byen to Millioner Gylden og ikke gjort den Gavn for en halv Skilling*►Pisaner-Krøniken hos ►Muratori XV. 986.. Raget i Krig for hans Skyld baade med 📌Florens og Kongen af 📌Neapel, leiede imidlertid 📌Pisa Saamange af 👤Henriks Tydskere, som var fal, og i Spidsen for dem var det Faggivola opkastede sig til Herre baade i 📌Pisa og Lukka, og slog Florentinerne saa aldeles ved Montecatini (1315), at han, berømt som sin Tids bedste ►Hugaf, havde Udsigter til at blive Herre over hele 📌Toskana *►Villani og ⓘ ►Krøniken hos ►Muratori XIII. 470. 75–78. XV. 987–96. ►Sismondi IV. 372–84.. Dette forpurrede nu vel snart den snu og djærve Lukkenser Castruccio, som Aaret efter nødte Faggivola til at søge Naadsens-Brød i 📌Verona hos Can della Scala, 👤Dantes og alt det Glimrendes store Velynder, men Castruccio, som slog Florentinerne ved Altopascio (1325), trak Rus med 👤Ludvig Bairer og bemægtigede sig baade 📌Pisa og 📌Pistoia, blev endnu meget frygteligere, saa Toskanerne maatte (ⓘ 1328) nok takke Gud for hans tidlige Død*►Villani og ►Pisaner-Krøniken hos ►Muratori XIII. 484. 94. 570–79. 648–55. XV. 996. 999–1000. ►Sismondi IV. 384–87. V. 74–118. 144–63..