↩ Grunden til den Kiv, som nu yppedes og egenlig aldrig endtes, men dæmpedes kun slet i det Femtende Aarhundrede ved 📌Pisas Undertvingelse, har naturligviis ligget deels i ►den Enes Ny og den Andens ►Næde og deels i den naturlige Modsætning, der maatte opstaae, da Gibellinerne eller den gamle Adel, som vedblev at herske i Pisa, undertrykdes i 📌Florens; men Anledningen, paastaaer Malespini, var en kiøn lille Hunde-Hvalp, som En af Cardinalerne ved 👤Frederik den Andens Kroning af Glemsomhed forærede begge Stæders Gesandter. Derover, siger Man, kom nemlig Gesandterne ordenlig i Totterne paa hinanden, og da Florentinerne, ved at kalde endeel Byes-Børn, som var i 📌Rom (ventelig Gaards-Karle), til Hjelp, løb af med Seieren, see, da blev Pisanerne saa forbittrede, at de lagde Beslag paa alle de Vahre, Florentinerne havde liggende hos dem paa Told-Boden*►Malespini og ►Villani hos ►Muratori VIII. 953–54. XIII. 156–58..