↩ Det vilde nemlig slet ikke batte med det Kors-Tog, Paven lod præke i 📌Italien mod denne unge og smukke, tappre og lystige Lykke-Ridder, saa hans Hellighed (Fransk-Manden Urban den Fjerde) maatte raabe om Hjelp over 📌Alperne, men selv der var Man i 👤Ludvig den Helliges Dage ei synderlig opsat paa at fægte blot for Kors og ►Afløsning, saa 👤Carl Konge-Broder, Greven af 📌Provence, forlangde 📌Neapels og 📌Siciliens Kroner i Tilgift, naar han for sine Synders Skyld skulde bestride 👤Manfred. Saaledes blev da Kiøbet sluttet, 👤Carl af 📌Anjou (som han sædvanlig kaldtes) reiste Kors-Banneret, Neapolitanerne var det ligegyldigt, hvad deres Sultan hedd, og Rigets Skiæbne afgjordes da paa een Dag i Slaget ved 📌Benevent (1266), hvor 👤Manfred tilsidst i Fortvivlelse styrtede sig i Fiendernes Sværd og faldt uændset. To Aar efter gjorde vel den unge 👤Conradin, ved Pisanernes Hjelp, et dristigt ►Indbrud og havde Grund til at ansee Hoved-Slaget ved Tagliacoza (i Abruzo) for vundet, men han lod sig dog Seieren rive af Hænderne, faldt i Fangenskab og blev offenlig henrettet som en Oprører imod Gud og Kongen*►Malaspini og ►Villani hos ►Muratori VIII. 997–1004. 14–15. XIII. 225–35. 46–54. ►Sismondi III. 340–67. Raumers Hohenstaufer. B. VIII. K. 9–10..