↩ 336 (US7) 📌Parma havde enstund været i Keiserens Hænder, og pleiede desuden af Nag til 📌Piacenza sjelden at gjøre fælles Sag med Nabo-Stæderne, og derfor var det vel at 👤Frederik opbød hele sin Magt for i en Hast at udrydde Dens Ihukommelse af Jorden; men i alt Fald var dette hans Forsæt, som han kun alt for klart kundgjorde, ved, et Par Bøsse-Skud derfra, at anlægge en ny Stad, som skulde afløse 📌Parma og under Navn af Seiers-Staden (📌Vittoria) forevige hans Stor-Værk. Andet stod imidlertid skrevet i Stjernerne, thi mens Sultanen en Dag i Beleiringens sjette Maaned var paa Jagt (1248), gjorde Parmesanerne et almindeligt Udfald, tog hans Seiers-Stad med Storm og lod den gaae op i Luer, saa han saae aldrig siden meer end Røgen af den og savnede, tilligemed sin Krone og sine Ædel-Stene, udentvivl Modet til at fortsætte Kampen*►Rolandini og ►den Parmesanske Aarbog hos ►Muratori VIII. 248–50. IX. 770–75. ►Sismondi III. 84–93. Raumer B. VII. K. 20.. Han overlod i det Mindste fra nu af Æren til sin Slegfred-Søn 👤Henze, den saakaldte Konge af 📌Sardinien, og da 👤Henze Aaret efter faldt i Bolognesernes Hænder, stræbde 👤Frederik 637kun forgiæves at redde ham fra evigt Fængsel; thi Borgerne besvarede hans Trudsler saavelsom hans Bønner med den grove Spas, at Ulven faaer ikke alle de Faar han løber efter og Man har før seet en lille Hund slaae Tand i en stor ►Vild-Basse *Raumer B. VII. K. 21. ►Sismondi III. 103–8..