↩ Vel var de befæstede Stæder i hine Dage langt lettere at forsvare end at indtage, især af Tydskere, som endnu stod langt tilbage i ►Beleirings-Konsten, men i denne var netop Pisanerne Mestre, og længe kunde dog ingen Land-Stad trodse en Krigshær, der hærgede By-Marken, afskar Tilførselen og spærrede alle ►de Borgerlige Nærings-Veie. Derfor see vi ogsaa at 📌Mailand og 📌Tortona, de eneste Lombardiske Stæder, som vovede at trodse, maatte bukke, saasnart de alvorlig beleiredes, og det udbredte ►aabenbar langt mere Skræk og Modløshed end brændende Harme, at 👤Barbarossa mishandlede disse Stæder med barbarisk Grusomhed. Da nemlig 📌Mailand, Dronning-Staden i 📌Lombardiet, efter at have underkastet sig al mulig Ydmygelse, blev sløifet (1162) og hele Befolkningen, saavidt den ei lagdes i ►Bolt og Jern, blev husvild og landflygtig, 331 (US7) da skedte der ingen almindelig Opstand, men en almindelig Underkastelse, og selv Genueserne, der bedst kunde trodset, kyssede Riset og stødte i Trompet for den almægtige Romerske Keiser*►Caffara, ►Borkard og ►Morena hos ►Muratori VI. 278–79. 915–18. 1097–1105. ►Sismondi II. 129–39.. Havde derfor 👤Barbarossa kun nu holdt gode Miner med Paven og ►Sø-Stæderne og skaanet de fra Trældom afvante Borgere en lille Smule, da havde sikkert 📌Ankona og 📌Venedig, der endnu holdt sig fremmede, fulgt Strømmen og understøttet Verdens-Thronen; men det gik med Hohenstauferne som i det Hele med Minne-Sangerne, de hørde til, at vel gjorde de deres Bedste for at blive Følelsen kvit og klogelig tilegne sig det gyldne Skin, men ►Naturen gik dog over Optugtelsen, saa enten fordærvede de, som 👤Barbarossa, i Hidsighed Legen, eller de satte, som 👤Frederik Sultan, Kræfterne til før de naaede Maalet. Det var 630desuden kun den mindst formaaende Tydske Stamme, nemlig ►Frankerne, der var flak og flygtig nok til allerede nu at vende Middel-Alderen Ryggen og arbeide paa et Romersk-Keiserligt ►Gylden-Aar, thi saavidt kom Sachserne og de ►egenlige Schwaber først trehundrede Aar senere, og var selv da for dybe til at nøies med saa ►overfladelig og for inderlige til at kunne ret tilegne sig saa ugudelig en Oplysning, som den Italienske.