↩ Hvad nu i Særdeleshed den Italienske Frihed angaaer, som er hvad der i Stats-Historien tildrager sig vor Opmærksomhed, da maatte den vel nødvendig udvikle Tyranni, fordi det Italienske Friheds-Begreb var aldeles Romersk, altsaa tyrannisk og grundfalsk, men saalænge der var Livs-Kraft, fandt den dog i Fri-Stæderne Leilighed til at yttre sig og gjorde i Alt hvad Man kan kalde Konst og Handværk forbausende Frem-Skridt, uden hvilke ►den ny Folke-Verden hverken kunde forstaae den Gamle eller blive Dens Arving. Derfor samler 📌Italiens Stats-Historie sig selv, naar vi følge Stædernes Frihed til Graven og ei fordybe os i denne, begynde med 📌Pisa og slutte med 📌Venedig. Kun fordi Man ikke har ændset dette: ei fæstet Øie paa Kræfternes levende Virksomhed, og kastet Jord paa Ligene istedenfor som Bog-Orme at opgnave dem, kun derfor blev 📌Italiens Stats-Historie fra det Tolvte til det Femtende Aarhundrede hidtil saa forvirret og trættende, at end ikke Skriveren og langt mindre Læseren vidste ►enten Begyndelse eller Ende derpaa. Kilderne er ►vistnok baade for mange og hidtil for slet adskildte og benyttede, til at det første Forsøg kan blive meer end Fuskeri, men det er i Grunden med Nødvendighed alle første Forsøg i ►Konstens og ►Vidskabens Rige, uden derfor at være mindre ønskelige. 📌Venedig maa da nu være hvor gammel, den vil, saa er 📌Pisa dog den ældste Sømagt i det ny 📌Italien og tager anderledes Deel i dets Skæbne end 📌Venedig, der ►seiler sin egen Sø, og lader 📌Italien skiøtte sig selv, til dens Time kommer med de andre Rov-Dyrs, og 📌Toskana er desuden ►aabenbar Hoved-Sædet 327 (US7) for Aands-Kraften, saa det maa baade først og sidst tages i Betragtning.