Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Haandbog i Verdens-Historien. Anden Deel

Vel kan disse Schweitsere, halvfranske og halvtydske, knap i egenlig Forstand siges at udgiøre “et Folk”, men de forbandt sig dog giennem det Fjortende Aarhundrede til en Slags Fri-Stat, der aftvang Naboerne Høiagtelse og har selv i Verdens-Historien en egen Betydning, som et Sydligt 📌Island, hvor den fredløse Frihed giennem Aarhundreder fandt et Tilflugts-Sted, hvor Hyrde-Fløiten stemde ligesaa godt overeens med Luren som med Jæger-Hornet, og hvor Saga vel ikke fandt saamange Dyrkere som i 📌Norden, men dog i 👤Johannes Müller en Ypperste-Præst, som igien mellem 📌Alperne opbygde det Høi-Alter, der fordum med 👤Polyb sank i Gruus ved 📌Kyllene.