Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Haandbog i Verdens-Historien. Anden Deel

Hertug 👤Philip den Dristige af 📌Burgund var vel Broder til 👤Carl den Femte, men skildte sig alt tidlig fra ham, ved at døie Ondt og Godt med sin Fader ved 📌Poitiers, skiøndt hans ældre Brødre flygtede, og han blev en mægtig Fyrste, ved at tilgifte sig 📌Flandern, som lige indtil hans Dage havde været Handelens og Borger-Frihedens ypperste Sæde, og kæmpede giennem hele det Fjortende Aarhundrede for begge Dele vel med foranderligt Held men med sjelden Standhaftighed. Det var de Franske Konger, som ligefra 👤Philip den Smukke til 👤Carl den Vanvittige stræbde at sønderknuse Flæmingerne, for det slette Exempel, de ved deres Virksomhed, Rigdom og Selv-Raadighed gav Franske Borger-Mænd, og uagtet der var mange Lyder ved Friheds-Begrebet i 📌Brügge og Ghent, tager Menneske-Aanden dog ganske anderledes Deel i Livets Kamp for sin Tarv end i Dødens for sin Ære og for Gravens Fred.