↩ See, det er i en Sum Beskrivelsen af Skotternes haarde men dog heldige Kamp giennem en heel Menneske-Alder for deres Selvstændighed, og det er naturligt, at de ►bande 👤Edvard ned i Helvede og løfte saavel 👤Vallas som 👤Bruus til Skyerne, men det er Skade, at vi kun af Engelsk-601Mænd har samtidige Efterretninger om Kampen, thi skiøndt Folk, der selv vil være fri, nødig skulde hjelpe en Tyran til at overvælde deres Naboer, tog dog i det Mindste de Engelske Krøniker hans Parti, og skamskiændte baade 👤Vallas og 👤Bruus saaledes, at vi i de Skotske Lov-Taler og Ære-Vers slet ikke kan adskille deres 310 (US7) naturlige Ansigt fra Skilderierne ►paa fri Haand *👤Humes ►Engelske Historie II. 309–29. 348–53. ►Lingards II. 429–35. 443–49. 77–84. 501–6.. Hvad vi derimod veed, er at skiøndt 👤John Barbour fra 📌Aberdeen skrev en stor Riim-Krønike om ►Robert Bruus, i hans ►Daatter-Søn 👤Robert Stuarts Tid, som ret egenlig blev Skotternes Helte-Bog*►Robert Bruce i tyve Sange, efter mange Optryk for Folket, udgivet for de Lærde af 👤Pinkerton 1790., saa var det dog langt fra at Folke-Stemmen paa Moders-Maalet gjorde sig saaledes giældende som i 📌England, og 📌Skotland har i de tre følgende Aarhundreder kun en Lidelses-Historie. Forbindelsen med 📌England var da ►vist nok ønskelig, men 👤Edvard havde saa aldeles forregnet sig, at det blev ingen Plantagenet men tvertimod en Stuart, paa hvis Hoved Kronerne mødtes.