↩ Egenlig var det den saakaldte “👤Norske Pige”, der skulde arvet den Skotske Krone, thi efter en ►aaben Feide af tre, fire hundrede Aar, som sluttede med det ►Tog, hvorpaa 👤Hakon den Gamle satte Livet til (1260), var Kong 👤Erik Præste-Hader i 📌Norge til godt Forligelse-Maal blevet gift med en Skotsk Prindsesse, hvis lille ►Daatter 👤Margrete nu kaldtes til Thronen, men døde paa Over-Farten (1290) og gjorde derved en Streg i 👤Edvards Regning, som havde klappet et Giftermaal sammen med hende og sin ældste Søn. Da han imidlertid fik Lov til at dømme mellem de tretten Beilere, der nu meldte sig til Kronen, erklærede han sig for en 👤John Baliol, men satte ham paa samme Fod som sine Engelske Jarler, fradømde ham Kronen igjen, da han mukkede, og tilkiendte sig selv det Skotske Rige, som et hjemfaldent Lehn*►Mathæus af Westminster ►A. 1290–92. 1295. Humes-Engelske Historie II. 249–53. 59–67. ►Lingards II. 405–6. 410–19..