↩ Betragte vi nu, med disse Tanker, den Skildring, 👤Tacitus giør af Tydskerne, og lade hans Frihands-Tegning, som vi ei kan bedømme og endnu mindre stole paa, staae ved sit Værd, da finde vi ikke en eneste Kiends-Gierning, der strider imod, men Flere der tale for vor Nordiske Betragtning af Sagen. Vi finde ligesaalidt hos ham som i ►de Eddiske Sange Spor af Billed-Dyrkelse, som er et vist Tegn til, at Aanden endnu var for stærk til at taale grovt Afguderie, og ved Siden ad National-Mythen om ►Tuiske (Tydske-►Vodan) som Stam-Fader til ►Ingevoner, Istevoner og ►Svever (ventelig Saxer, ►Est-Gother og ►Svaber), finde vi en ►Mars og ►Mercurius, som naturligviis er ►Tyr og ►Odin, med en ►Isis og ►Hercules, som selv Latineren udleder ►tilskibs fra 📌Norden *👤Taciti ►Tydskland. 3. 9. 34.. Hermed sigter han ►aabenbar til ►Phønicernes Seilads paa 📌Norden, og skiøndt han ►sagtens har taget ►Thors-Hammeren for ►Hercules-Kiøllen og ►Fjorgyn for ►Isis, hentyder dog det Sagn, han anfører om “📌Hercules-Støtterne” i 📌Norden, paa, at Man dengang i 📌Tydskland har vidst Noget at fortælle om ►Tyriernes Halvgud.