↩ Dog, uagtet vi endnu mindre kan befatte os med den Pharaoniske Prindsesse ►Skota i 📌Norden, end med den Classiske Mester ►Brutus i Syden, og maae lade alle baade lærde og læge Trætter om Kaledonier, Pikter og Skoter skiøtte dem selv, saa maa vi dog bemærke, at der fra Arilds-Tid var og er endnu to Slags Folk i 📌Skotland saavelsom i 📌England, saa kun de i 📌Syd-598Ost ligner Angel-Sachserne, medens de i Nord-Vest klarlig har Sprog og Herkomst tilfælles med Irlænderne. Disse Bjerg-Skotter havde ►aabenbar, i det Mindste hvad Aand og Kundskab angaaer, Overhaand lige til i det Trettende Aarhundrede, da deres Præste-Kaste, Kuldeerne, forsvinder, Nordiske Navne komme til Ære og det første bekiendte Vers lyder i Lavlændernes Sprog, thi det er Klage-Sangen over 👤Alexander den Tredie, med hvem Mands-Linien uddøde af den Konge-Slægt, der i halvtrediehundrede Aar, eller fra 👤Knud den Stores Dage, havde regieret i 📌Skotland. Ved denne Kong 👤Alexanders Død (1286) var det, der blev Trætte om Thron-Følgen, som 👤Edvard betjende sig af til 308 (US7) at annamme Riget, under det Paaskud, at de Skotske Konger fra Arilds-Tid havde erkiendt de Engelske for deres Lehns-Herrer, og vi behøve saameget mindre at indlade os i Trætten om denne dunkle Sags Rigtighed, som det er klart, at hverken vilde 👤Edvard udfægte sin Sag for Retten, ikke heller vilde han nøies med saamegen eller saaliden Hylding, som Skotte-Kongen havde ydet sin Nabo i den Tid, Man kiender Noget til: fra den første 👤Dunkan til den sidste 👤Alexander. Det skal imidlertid ikke nægtes, at 👤Alexander, ved at reise til 📌London og hylde 👤Edvard og modtage 175 Pund for Kost og Tæring, spillede en meget underordnet Rolle, ►om han endogsaa udtrykkelig erklærede, at Hyldingen ei skulde giælde det Skotske Rige, men kun de Grevskaber i 📌England, han gjorde Fordring paa og ventede engang at faae*👤Humes ►Engelske Historie II. 254–60. ►Lingards II. 394. 408–10.. Ikke heller kan det undgaae vor Opmærksomhed, at hvis Skotterne ikke betragtede 👤Edvard som deres Lehns-Herre, da lukkede de selv Ulven ind i Faare-Stien, ved at vælge den stridbare og herskesyge Nabo-Konge til Vold599gifts-Mand mellem Beilerne til en Brud, han selv havde Øie paa.