↩ Herved blev da 👤Philip August udødelig i Verdens-Historien, med den Franske Throne og Universitetet i 📌Paris, medens 👤John uden Land (1199–1216) kun blev slemt berygtet for 📌Normandiets Tab, for Hyldings-Eden, han svor den hellige Fader, og for Magle-590Brevet (Magna Charta), han gav sine studse Baroner, men alle disse Ting er dog, som Betingelserne for den Engelske Frihed, langt fornøieligere end 👤Philips og Pariser-Universitetets Storhed, der kun avlede det Franske Tyranni. De Normanniske Baroner i 📌England maatte nemlig afskiæres fra deres Franske Hjem-Stavn, før de lærde at tale Engelsk og nærmede sig Folket, og Ærke-Bispen i 📌Canterbury maatte have et Ryg-Styd i Paven istedenfor 302 (US7) en Svøbe i Kongen, naar Borger-Friheden i ham skulde faae en Tals-Mand, den ei kunde undvære, saa 📌Normandiets Tab og Pavens Lehns-Høihed, som de Engelske Historie-Skrivere sædvanlig ømme sig ved, var i Grunden langt større Vinding end Magle-Brevet, som de juble over, men maae dog selv bekiende, trængde i tohundrede Aar til at fornyes fem og tredive Gange og skreves derpaa under Tudor-Slægten reent i Glemme-Bogen*👤Lingards ►Engelske Historie II. 259.. Naar Man ogsaa i 📌det Brittiske Museum betragter dette den Engelske Friheds saakaldte ►Palladium, og seer, det er kun et Stykke Papir, der ikke engang har kunnet forsvare sig selv mod alskens Ulæmpe, da begriber Man let, det er kun vigtigt, som et Vidnedsbyrd om, at der i det Trettende Aarhundrede var levende Folk til, som havde Friheden kiær og Kraft til at hævde den, og at deres Æt, hvortit den saa daanede, dog aldrig uddøde.