↩ Denne Latin-Seier i hele sin gruelige Udstrækning var det nu 👤Villum Erobrer, efter Slaget ved 📌Hastings, vilde bevirket i 📌England, ved at dele Landet mellem sine Franske Baroner, udelukke alle Angel-Sachser fra geistlig og verdslig Hæder og afskaffe deres Sprog baade i Kirken, i Skolen og for Retten, og det er frygteligt at see, hvor vidt det lykkedes, thi ikke blot ►syndes snart al Frihed og folkelig Dannelse 300 (US7) forsvundet, men endnu bærer Sproget og Alt i Kirken, i ►Skolen og for Retten dybe Spor af det Fransk-Latinske Tyranni. Tiden viiste imidlertid, at det var ikke 👤Villums Magt men de dannede Angel-Sachsers (Adelens og Geistlighedens) Afmagt, der fremmede den sørgelige Forvandling, som ►alt var begyndt, før han kom, thi da der ved Kors-Togene igien kom Ild i hvad der var brændbart, reiste den Angel-Sachsiske Almue ⓘ strax Hovedet i Veiret, og vandt sin første Triumph, da Borgermands-Sønnen fra 📌London, 👤Thomas Becket (1162) blev Ærke-Biskop i 📌Canterbury. Vel var denne fordum saagodtsom regjerende Ypperste-Præst under de 588Normanniske Volds-Mænd nedsunket til en underdanig Hof-Præst, og da 👤Henrik ►Lyngstilk (👤Plantagenet)► gav 👤Thomas, sin Kantsler, den høie Titel, var det netop hans Haab at han ikke vilde misbruge den til at forsvare hvad Man kaldte Kirkens Friheder, men han tog ►mærkelig Feil, og skiøndt han derfor lod 👤Thomas slaae ihjel for Alteret (1170), saa ►gjorde han dog derved kun Ondt værre, thi Engelsk-Mændene fik nu i ham en folkelig Martyr og Skyts-Helgen, ved hvis Grav selv Kong 👤Henrik maatte lade sig hudflette. Endnu i hans Dronning 👤Eleonores Dage gjorde 👤Layamon, eller hvad han egenlig hedd, Over-Gangen til det Ny-Engelske Skrift-Sprog i en stor Riim-Krønike, der vel endnu er utrykt, men desuagtet lige ►mærkelig, og kun en Menneske-Alder senere (1208) fik 📌London sin første ►Lord-Major i 👤Alvins (👤Ælfvins) Søn 👤Henrik *👤Fabyan Klæde-Kræmmers ►Engelske og Franske Krønike (i Optrykket) S. 318., hvoraf de rimelige Følger ingenlunde udeblev.