↩ Tage vi nu vort Stade paa den ►mærkværdige Øe, hvor Christendom og ►Boglig Konst med det Syvende Aarhundredes Begyndelse, i Araber- og Longobarder-Tiden, ei blot fandt et Fristed men en frugtbar Jord-Bund, saa de nye Skud udbredte sig over 📌Tydskland og 📌Norden; da see vi den ved den Normanniske Erobring i alle Maader lænket til 📌Frankrig, men dog ingenlunde let at rokke, saa stærke Drag var uundgaaelige og Udfaldet saare tvivlsomt. Dette blev den lange Trætte mellem 📌London og 📌Paris, som vel egenlig begyndte med Slaget ved 📌Hastings (1066), men antog dog først i Vinter-Leiet paa 📌Sicilien, i Leiren ved 📌Akre og i Ridder-Spillet paa Kysten af 📌det hellige Land (1190–92), sin rette Skikkelse, som en Kamp paa Liv og Død mellem to stridbare Blandings-Folk, paa begge Sider af Gallisk, Tydsk og Nordisk Rod, men i et saare forskjelligt Forhold, som Sprogene vise, saa i 📌Frankrig havde det Galliske opslugt alt Andet men i 📌England gjorde det undertrykte Nordiske Opstand og tilkæmpede sig Over-Vægten. Kun fra denne folkelige Syns-Punkt kan vi lære at forstaae den ellers ubegribelige Haardnakkenhed, hvormed Engelsk-Mænd og Fransk-Mænd i sex Aarhundreder har bekæmpet hinanden, som det synes, blot af Lune, men ►aabenbar af den Følelse, at de med Grund-Lighed tog en modsat Retning, som det var dem en Slags Saligheds-Sag at giøre seirende paa begge Sider af 📌Kanalen. Vel synes det i Slutningen af Middel-Alderen (1200–1450) egenlig kun at være Engelsk-Mændene, der ei vil lade Fransk-Mændene have Fred, men det synes dog kun saa, naar Man glemmer, at Fransk-Mændene i det Ellevte Aarhundrede har indtaget 📌England, udryddet dets gamle 586Adel, paatvunget det Fransk Herskab og, saavidt mueligt, Fransk Tunge-Maal og Tanke-Gang, hvoraf hele Kampen udvikler sig, ikke fordi Engelsk-Mændene vil indtage 📌Frankrig, men fordi de vil afkaste og sønderbryde det Franske Aag, medens deres Franske Herskab vil forevige det ved at blive enevældigt paa begge Sider af 📌Kanalen. Engelsk-Mændene, som Angel-Sachsernes Børn, bekæmpe i Hjemmet det Franske Herskab, fordi de hade det, men de saakaldte Engelske Konger og Baroner stride i 📌Frankrig, fordi de elske det, og haabe ved Hjelp derfra at faae Bugt med det trodsige Engelske Væsen, hvorpaa det var langt lettere at knække 299 (US7) Halsen end at bøie Nakken. I den lange Strid mellem Kapetinger og Plantageneter, først om 📌Normandiet og 📌Guienne og siden om den Franske Krone, er der da slet intet andet ægte Engelsk end Pengene, den koster, og det er Engelsk-Mændenes Triumph, at Kapetingerne vinde Spillet, skiøndt de endda, med et Vælsk Konge-Huus, en Fransk-Normannisk Adel og Latinsk Videnskabelighed, har ondt nok ved at beholde deres Moders-Maal og forsvare deres Frihed.