Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Haandbog i Verdens-Historien. Anden Deel

Det var egenlig først en halvsnees Aar før det store Kors-Tog (1087), da 👤Villum Erobrer døde, vi forlod 📌England, for at følge den anden Normanniske Erobrer 👤Robert Viskard til sin Grav (1184), og derpaa, ligesom deres drabelige Sønner, 👤Robert og 👤Boemund, giøre Franskmændene 👤Gotfred og 👤Raimund Selskab til 📌den hellige Grav, saa naar den er taget og tabt igien, maatte vi i alle Tilfælde tye tilbage til Franker og Normanner og see til at finde en Traad, der førde videre. For at det imidlertid ei skulde skee alt for hovedkulds, førde Skæbnen Træ-Brødrene 👤Richard Løve-Hjerte og 👤Philip Stærblind, eller, som hans Lov-Taler har omdøbt ham, 👤Philip August, til os ved 📌Akre, hvor det daadfulde Kors-Tog, ligesom Iliaden, endtes med glimrende Ridder-Spil. Naar vi nu vende tilbage med dem, kan det vel ved første Øiekast synes, som vi maatte begynde med de Franske Kongers og Ridderes Bedrifter i Hjemmet, da det unægtelig var blandt dem Kors-Toget fødtes og fandt mest Deeltagelse, men naar vi opdage at i Hjemmet har de ingen Historie, da forbyder det sig selv, og da slaaer det os, at før Normannerne kom, havde de heller ingen, saa Normannerne har rimeligviis taget den med dem til 📌England. Gaae vi nu over 📌Kanalen, da stadfæster Formodningen sig ogsaa ganske rigtig, thi der giver 👤Villum af Malmsbury, 👤Roger af Howden og andre Flere os god Beskeed baade om 📌England og dets Forhold til 📌Frankrig, saa Fransk-Mændene maae tilskrive sig det selv, at vi baade betragte deres Forhold til 📌Normandiet 585 og 📌England som Hoved-Sagen og betragte det med Engelske og Normanniske Øine.