Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Haandbog i Verdens-Historien. Anden Deel

Vi behøvede da neppe engang at vide, at ogsaa 📌Polen, 📌Böhmen og 📌Ungern i dette Tids-Rum føiedes til det store Kirke-Rige, for at see, hvorledes 📌Vestens Christenhed, medens Den i det Fjerne beviiste sin kraftige Tilværelse, ogsaa i Hjemmet afrundede og omgjærdede sig til den ny Folke-Kreds, hvis Idræt, Skæbne og Vexel-Virkning i de følgende Aarhundreder gav Menneske-Historien et Indhold, ei mindre mærkværdigt og lærerigt end det der findes i de gamle Frasagn. Det er altsaa ingenlunde vore Penne, der give Ridder-Tiden eller det Ellevte, Tolvte og Trettende Aarhundrede Præg af den ny Verdens Helte-Tid, men det er kun Manglerne ved vore Penne, der hidtil har kunnet tillade betænksomme Læsere at drage dens forbausende Storhed i Tvivl. Først nu begynde vi at fuske paa Kirke-Rigets Historie, som Verdens største Vidunder, hvis Æventyrlighed er noksom iøinefaldende, men hvis sande Beskaffenhed og Værdi nødvendig miskiendes, naar Man istedenfor at tage det som det var, stirrer sig blind paa dets uhyre Afstand fra det Himmerig paa Jorden, det selv vilde ansees for. Med Rette kan Man ligne Riget ved en Drøm og 578det store Kors-Tog ved en Natte-Vandring, men skiøndt dette skal lære os at oppebie en langt dybere Indsigt i Slægtens Natur-Historie, end vi nu har, før vi prøve paa at sætte dem i klar Forbindelse med de forrige og følgende Dages Begivenheder, saa maae vi dog ingenlunde oversee, hvad der allerede har klaret sig, at Natte-Vandringen var nødvendig, for at Dagen, vi nu see, kunde oprinde, og at Drømmen var En af dem, vore Kæmpe-Viser kalde “de Stærke”, hvori Frem-Tiden ikke blot foresvæver det lukte Øie, men Fortidens Aand giør et levende Indtryk paa Hjertet, saa der fødes Nyt paa Jorden. Nyaars-Tidens Fødsel af Middel-Alderen er nemlig fuldt saa æventyrlig som Tusind-Konstneren Merlins i de Bretske Sagn, saa kun af de stærke Drømme i den “Almindelige” Kirke lader sig Almeen-Vidskaben (Universaliteten), med Alt hvad dertil hører, udlede, hvorfor da ogsaa Pariser-Universitetet er, saa at sige, Tvilling-Broder med det Store Kors-Tog, og Kors-Toget det mageløse Stor-Værk, i hvis Beskrivelse 👤Anna Comnen og Abulfeda mødes ei blot med 📌Vester-Ledens Munke men selv med 📌Islands Lagmand. Det er da kun videnskabeligt Børne-Værk at give Pavedommets Aar-Bog for Kirke-Rigets Historie, og støve op i Bog-Hylderne efter Kors-Togenes Følger, og kan vi endnu ikke giøre noget Bedre, saa kan vi dog forberede det ved at pege paa de store Virkninger giennem hele den følgende Tid, som borge os for ei mindre Aarsager i den Foregaaende.