↩ Disse ►Moravider var en ►Afrikansk Horde, som Emiren af 📌Sevilla kaldte til Hjelp, og indrømmede 📌Algezira, hvorfra de, under Stifteren af 📌det Marokkanske Rige, den frygtelige 👤Joseph (👤Juzef ben Taxfin), oversvømmede Landet og bragde, allerede i det berømte Slag ved Zalacca (fire Mile fra 📌Badajoz) 1086, 👤Alfons paa Randen af sin Undergang, men maatte dog nøies med 📌Syd-Spanien *👤Conde's Mauriske Historie II. 73–146. ►Rodrik Ksimenes S. 245.. ►Moraviderne gik altsaa jævnsides med ►Seldschukerne, og vilde ►aabenbar gjort ►en Ulykke paa Christenheden fra 📌Vesten ligesom Hine fra 📌Østen, 570hvis de ikke hos “👤Kampadoren” og hans ►Stal-Brødre havde mødt en Deel af samme Begeistring for Korset som luede hos 👤Gotfred og 👤Tankred. Hvormegen Deel Kors-Dragerne fra det øvrige 📌Europa tog i denne Side-Træfning, lader sig vel ikke bestemme, men at de ingenlunde betragtede den med Ligegyldighed, er dog ►vist nok, og det var naturligviis især de Nordiske og Engelske, som underveis til 📌Palæstina 287 (US7) landede i 📌Portugal og hjalp til Oprettelsen af dette ny Konge-Rige. En saadan Hjelp med Norden-Vind var det iblandt Andet, der vristede 📌Lissabon ud af de Vantroes Hænder, og her kan det være os det Samme, enten 📌Lissabons Indtagelse var en Bisag paa 👤Sigurd Jorsalfars ►Kæmpe-Færd til 📌Akre og 📌Sidon, eller en Undtagelse i det daadløse Kors-Tog, som bærer Navn efter Keiser 👤Konrad af 📌Schwaben. Kun vil vi gribe Leiligheden til at bemærke, at 👤Snorro siger ikke, 👤Sigurd indtog Lissabon, men blot at han vandt et Slag i Nærheden, saa Engelskmænd, ►Flæminger og Tydskere kan rolig dele Æren, som de er Venner til, skiøndt det er løierligt nok, at Munken fra 📌Lüttich, ligesom bare for at drille dem, vil fortælle os: “den Norske Konge” var med, da de tog Staden*►Sigurd Jorsalfars Saga i ►Heimskringle K. 5. ►Ælfrik (Albericus) Munk hos Leibniz ►A. 1149. 👤Wilken om ►Kors-Togene II. 219. III. (1.) 264–69..