↩ Tre Aar senere havde 📌Akre, 📌Tyrus, 📌Sidon og 📌Bairuth samme Skæbne, under Kalavuns Søn Aschraf, og skiøndt herved naturligviis er næsten kun lutter Ynk at see, maae vi dog standse et Øieblik ved Forstyrrelsen af 📌Akre, der i et heelt 281 (US7) Aarhundrede (1191–1291) var ►Grav-Rigets Hoved-Stad og i alle Maader det Trettende Aarhundredes Magle-By eller Stor-Stad. Vel har vi nok ingen Beskrivelse af denne By i sin Velmagt uden af Tydskere, der aldrig selv har havt nogen Hoved-Stad ved Havet og Alt hvad dermed følger, saa de kunde ikke ligne den ved Andet end “📌Cøln am Rhein”, men des ►vissere har den kun sig selv at takke for al den Pragt og Herlighed, den skinner af i Tydske Bøger. 📌Akre eller 📌Ptolomais er desuden En af de faa Stæder, som aldrig kan ødelægges saa tit, den jo reiser sig igien, saa vi kan godt forstaae, at mens den var ►Middel-Punkten for alle Kors-Farere og ►Pillegrimme, og Residentsen for alle tre Ridder-Ordeners Stor-Mestere og næsten alle ►Grav-Rigets Lehns-Mænd, maa det have været en stolt Stad, hvor det gik stadseligt til fremfor noget andet Steds, selv 📌Konstantinopel iberegnet, som vi maae huske var i det Trettende Aarhundrede, under ►Latinernes Aag, sin hele Glands berøvet*►Herman Korner hos Eccard II. 941–46. 👤Wilken om ►Kors-Togene VII. 737–41.. Hvor fornøieligt og tillige forbausende det imidlertid maatte være især for en Tydsker at giennemvandre saadan en Stabel-Stad, med alle sine Skibe, Kirke-Taarne og Spir, store deilige Paladser med klare Ruder og Blomster-Haver paa de flade Tag, med Mure saa brede at to Vogne kunne magelig mødes, og med Indbyggere og Giæster af alle 563Folk under Himmelen; saa kan Man dog ogsaa nok vide, at 📌Akre var ingenlunde ►en Undtagelse fra Regelen: ►store Stæder, store Synder, og at det maatte see gruelig forvirret ud i en Hoved-Stad, der var deelt mellem mangfoldige strunke, balstyrige Herremænd og rige, storagtige Kjøbmænd. For nærværende Tid førde vel Kong 👤Henrik paa 📌Kypern ogsaa Titel af ►Grav-Riget, men vi har forhen bemærket, at allerede 👤Johan af 📌Brienne var blot en Konge-Skygge og hans ►Efter-Mænd, snart Sicilianske og snart Kypriske Konger, var i 📌Akre ligedanne Skygger, der kun gjorde Opsigt, naar de modtog Kronen ellers sloges om den. Hvor nu Konge-Magten er en Skygge, bliver Kongens Bedrift og Deeltagelse i Rigets Skæbne naturligviis derefter, og naar en Stad er splidagtig med sig selv, maa den jo falde, saa under disse Omstændigheder bliver 📌Akres Fald meget forklarligt, hvor ►urimeligt det end ellers klinger, at en Ægyptisk Sultan uden Flaade skulde indtage saa stærk en Fæstning, med “al den ganske Christenhed” i Baghaanden. Akre blev 282 (US7) nemlig denne Gang ingenlunde overrumplet, men med ordenligt Kald og Varsel forkyndt ►aaben Feide af Sultan Kalavun (1290), og da Patriarken af 📌Jerusalem havde sat Mod i Borgerne, blev der gjort de bedste Anstalter til at udholde en lang Beleiring. Folk i 📌Vester-Leden var vel ingenlunde saa opsatte paa at forsvare Akre som for hundrede Aar siden paa at indtage den, men der samledes dog 900 Riddere og 18000 Fod-Folk, og havde de holdt dem saa brav, som de var mange til, vilde de vist ikke kommet til at fattes Undsætning. Der var imidlertid alt for mange om Raadet til at der kunde skee noget Klogt, efter det sande Ord-Sprog “►Faa om Raad, Mange om Daad”: thi foruden det Geistlige Hoved (Patriarken), var der ikke mindre end Otte verdslige Høvdinger, og deriblandt den Franske 564og Engelske Minister, som en Samtidig giver det Lov at de var mageløse ►Helte i Munden, men store Krystere i Grunden, der ikke engang lod sig slæbe i Strid, men flygtede godvillig. Midt i Marts (1291) blev Staden ►indsluttet og stod sig godt den første Maaned, men imidlertid var Kalavun død, og nu kom hans Søn, Sultan Aschraf, med hele sin Magt og reiste 666 Blider, hvormed han fra den fjerde Mai beskiød Staden baade Dag og Nat. Da sank Modet hos de Beleirede, saa de sendte ikke blot Koner og Børn til 📌Kypern, men Kong 👤Henrik stjal sig en Nat samme Vei med sine 3000 Mand, og næste Morgen (16de Mai) stormede Fienden hvor han skulde staaet, brød et Gab paa Muren, tyve Favne bredt, og rykkede ind. Hidtil havde de Geistlige Riddere kun brudt sig lidt om Kampen, men nu vaagnede Johanniterne, og deres Marsk, 👤Mathæus Clarimont, tumlede den Dag sin Hest og sin Landse saa ridderlig, at Besætningen, med ham i Spidsen, drev Fienden tilbage fra Gade til Gade, og ud ad Gabet med Tab af Tusinder. Herved vandtes imidlertid kun Natte-Frist, som Besætningen vilde nyttet til at flygte, hvis der havde været meer end to Skuder i Havnen, og næste Morgen begyndte den sidste Strid, som endtes med afgiørende Seier paa Fiendens og næsten fuldstændigt Nederlag paa de Christnes Side. Vel var Gabet stoppet, saa godt som mueligt, men dog brød Fienden saavel derigiennem som giennem En af Portene, han sprængde, og Kampen blev da fortvivlet, skiøndt ingenlunde uhæderlig for de Christne; thi nu kæmpede baade Johannitere og Tempel-Herrer som Løver, saa Fienden flere Gange maatte rømme Byen og seirede kun tilsidst ved sit alt for overlegne Antal. Denne Dag turde ingen Tyrk staae for 👤Mathæus 283 (US7) Clarimont, men tilsidst var hans Ganger saa træt, at den ei meer vilde lystre Sporen, men blev stædig midt i en Gade, hvor da Kaste-Spyd i Snese-565Tal ei var sene til at giennembore dens herlige Rytter. Den Ene af Skuderne, hvorpaa Patriarken var slæbt ombord af andre Flygtninger, blev saa overladet, at den sank i Havnen med Top og Tavl, og af Ridderne undkom kun ti Tempel Herrer og syv Johanniter*Beretningen om 📌Akres Indtagelse hos ►Martene og Durand (store Samling) V. 761–83. 👤Wilken om ►Kors-Togene VII. 719–70..