Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Haandbog i Verdens-Historien. Anden Deel

Allerede herved tog dette Kors-Tog aabenbar en skiæv Retning, og det blev snart reen bagvendt, da Kors-Dragerne sluttede Handel med en landflygtig Prinds fra 📌Byzants om ogsaa i Forbigaaende at indtage 📌Konstantinopel og sætte ham paa Thronen. Vel fraraadte Pave 👤Innocens, som var i god Forstaaelse baade med Kongen i 📌Ungern og Tyrannen i 📌Byzants, paa det Faderligste alle disse Optøier, ja, bansatte tilsidst Venetianerne; men disse Kiøbmænd, der, trods Kirkens Forbud, var blevet rige ved at handle med de Vantroe, brød sig kun lidt om det, saa Toget gik ligefuldt sin Gang, 📌Zara blev baade taget og plyndret og 📌Konstantinopel gik det ikke bedre, men saameget værre, som den i et halvhundrede Aar maatte huse Halv-Barbarerne og være Hoved-Staden for en Latinsk eller rettere Frankisk Keiser.