↩ Saa kom da 👤Rikard endelig og endelig til 📌Akre i Pindse-Ugen (1191), og det var ubeskriveligt, al den Stads, der blev gjort ad ham, der ikke blot havde Pungen og lod den 529staae aaben, men havde ved 📌Kyperns Indtagelse nys opfrisket sit Helte-Ry og sikkret Tilførselen, ja, 👤Bohadin tilstaaer selv, det giøs i ►Musel-Mændene, da de saae Ridder-Leiren ligesom staae i lys Lue hele Natten af Glædes-Ild*►Galfred hos Gale II. 331–32. ►Bohadin ved 👤Schultens S. 165.. Vel faldt 👤Rikard snart i en svær Sygdom, men 📌Akres Besætning meldte dog 👤Saladin, det var blevet reent galt, siden han kom, saa nu mærkede de, det hjalp ikke at brænde “Vædere og Katte” og andet Beleirings-Tøi, naar den Græske Ild brændte uslukkelig i Fiendens Bryst. De holdt imidlertid ud en Maaneds-Tid endnu, da 👤Saladin hjalp til, saa godt han kunde, uden at vove sig for yderlig; men dermed var det ogsaa forbi, og en af de første Fredager i Juli overgav Akre sig paa de Vilkaar, at Besætningen skulde have fri Afgang, som den gik og stod, naar 👤Saladin udleverede det hellige Kors, han tog ved 📌Tiberias, løslod et vist Antal Christne Fanger og betalde 200000 Gylden, hvortil 👤Bohadin endnu regner 14000 Gylden, som Besætningen havde lovet Mark-Greven i 📌Tyrus for at frelse deres Liv*►Galfred hos Gale II. 333–41. ►Bohadin ved 👤Schultens S. 167–79.. Disse Betingelser blev imidlertid aldrig opfyldte, og derfor lod Kong 👤Rikard i Tyrke-Hærens Paasyn 2700 af Gidslerne 257 (US7) ►springe over Klingen, hvorover han endnu den Dag i Dag, saavidt døde Folk kan, maa høre meget ilde, skiøndt det er vanskeligt nok at sige, hvad han skulde gjort med de Tyrker, naar han ei kunde kiøbe Christne for dem og han ingen Trælle brugde*►Galfred hos Gale II. 341. 45–46. ►Bohadin ved 👤Schultens S. 179–84..