↩ Denne Kypriotiske Keiser hedd ellers 👤Isak, og nedstammede paa Moders Side fra ►Comnenerne, men havde, siger Man, blandet Blod med 👤Saladin, saa ►Pillegrimene havde kun Ulykke af ham, og da nu 👤Rikard skikkede sine ►visse Bud til ham for at kræve Fyldest-Giørelse, fik han kun et grovt Svar. Her traf 👤Isak imidlertid for den Urette, thi 👤Rikard gjorde ►paa Timen Land-Gang og ►kiørde saaledes i Ring med hans Keiserlige Majestæt, at havde vi Stunder til at opholde os derved, vilde det strax blive os ligesaa indlysende, at 👤Rikard var en vældig Kæmpe, som at 👤Isak var en ussel Kryster; men da det egenlig følger af sig selv, vil vi indskrænke os til at melde, hvad Udfaldet blev. Da nemlig Keiser 👤Isak havde flygtet saalænge han kunde paa sin 528gule Hingst, saa let som en Vind, og forgiæves i Bag-Hold skudt to giftige Pile efter 👤Rikard, faldt han til Føie, afstod Riget og frabad sig kun Bolt og Jern, hvorpaa 👤Rikard lod ham binde med Sølv-Lænker, tog alle hans Grunker, der var uhyre, indsatte Kong 👤Hvid, som var kommet at søge Trøst hos ham, til sin Fuld-Mægtig paa 📌Kypern, holdt Bryllup med Kongens ►Daatter af 📌Navarre, og stak saa i Søen med sine hundrede Snekker*►Galfred hos Gale II. 321–23..