↩ Da 👤Vilhelm Tyrier (1184) sluttede sin Historie, sad hans Discipel, 👤Baldvin den Spedalske, vel endnu paa Thronen, men følde sig dog for svag til selv at staae for Styret, og havde desaarsag først udnævnt sin Svoger og formodenlige Thron-Følger, 👤Hvid 👤(Guido) fra Lusignan, Greve af 📌Askalon, til Rigs-Forstander, og siden, da det mishagede Mange, i hans Sted overdraget Grev 👤Raimund af 📌Tripolis ►Bestyrelsen. Den herved opkomne Splid havde nær udartet til en Borger-Krig, da Kongen kort efter døde, og et lille Parti, med den foragtelige 244 (US7) Jerusalemske Patriark, 👤Heraklius, i Spidsen, stjal sig (1187) til at krone 👤Baldvins ældste ►Syster, 👤Sybille og hendes Gemal, foromtalte Grev 👤Hvid.