Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Haandbog i Verdens-Historien. Anden Deel

Det var i 📌Ægypten, 👤Saladin først traadte frem paa Skue-Pladsen (1163), thi vi maa vide, at den Fatimidiske Chalif eller Babyloniske Sultan var nu blevet en ligesaadan Skygge som Abbasiden i 📌Bagdad, saa hvem der kunde blive Anfører for hans Liv-Vagt (Mameluker) var hans og 📌Ægyptens Herre, og i en Strid om denne Hæders-Post tyede en af Med-Beilerne, ved Navn Shaver, til Nureddin i 📌Damask, der ei forsømde denne gode Leilighed til Indpas i 📌Ægypten, men skikkede strax Tropper did under Schirku og 👤Saladin, som vel for et Syns Skyld indsatte Shaver til Chalifens Herre, men vilde naturligviis selv være Over-Herrer. Det syndes Shaver imidlertid slet ikke om, og blev to Gange Kurderne kvit ved at kalde Kongen af 📌Jerusalem, den tappre 👤Amalrik, til Hjelp; men da saa 👤Amalrik, som havde faaet 508Smag paa 📌Ægypterens Penge, siden kom selvbuden, for at klemme Fleer af ham, var Shaver taabelig nok til at kalde paa Kurderne, som strax var ved Haanden, drev 👤Amalrik ud og stjal Livet af Shaver, før han fik Tid til at besinde sig*Vilhelm Tyrier hos Bongars S. 959–60. 962–74. 978–82. Bohadin ved 👤Schultens S. 30–34.. Dette Mester-Stykke tilskriver 👤Bohadin udtrykkelig 👤Saladin, saa det er høist rimeligt, hvad 👤Vilhelm Tyrier tilføier, at han ogsaa, da hans Farbroder var død, for ganske at have frie Hænder, skal have skyndt sig at slaae Chalifen ihjel*Vilhelm Tyrier hos Bongars S. 981..