Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Haandbog i Verdens-Historien. Anden Deel

Vi bemærkede forud, at en hovedløs Beleiring af 📌Damask med en styg Hale (1148) var den eneste Bedrift Keiser 👤Konrad og Kong 👤Ludvig prøvede paa, og derom siger 👤Otto af Freysingen, som selv var med, meget kort og koldt: trods alle deres Gienvordigheder lod dog hverken den Tydske eller den Franske Konge deres Brasken fare og hvad Fremgang og Udfald derefter Damaskus-Reisen fik, vil jeg opsætte og kanskee overlade Andre at fortælle*👤Otto af Freysingen i Barbarossas Levnet I. 58.. Som sagt, saa gjort, 👤Otto sprang det over, og var det ikke for en vis Ordens Skyld, vilde vi følge hans fristende Exempel; men nu vil vi dog bemærke, at 📌Damask, lige indtil 👤Baldvin den Andens sidste Dage, havde beholdt sin gamle Høvding, Thoktkin, der alt fægtede under Korboga ved 📌Antiochien, men efter hans Død kom Staden i Forvirring og kastede sig, af Frygt for Zenki, i de Christnes 505Arme*👤Wilken om Kors-Togene I. 222. II. 525–27. 685–90.. Naar derfor Tydskerne melde, at Grav-Rigets Fyrster lokkede de høie Hoveder til at beleire 📌Damask, istedenfor 📌Askalon eller Aleppo, da har Man ondt ved at troe dem, medens det derimod er høist rimeligt, hvad Alle berette, at Somme lod sig bestikke af Damascenerne og gjorde Deres til at redde Staden, som Man ovenikiøbet sagde, 👤Konrad og 👤Ludvig ingenlunde vilde overladt dem, men havde, meget for tidlig, lovet bort til Greven af 📌Flandern. De Fremmede har da sikkert selv valgt det navnkundige 📌Damask, de gamle Chalifers Sæde, som en i deres Øine ligesaa glimrende som let Erobring, uden at det dog paa mindste Maade undskylder de utroe Pullaner (Føl), som var det Creolske Øge-Navn, Man gav de Indfødte i Grav-Riget, der tit var af blandet Herkomst og sædvanlig bedre Venner med Tyrkerne end med Pillegrimmene. Hele Bedriften, fra den pralende Ankomst til den bedrøvelige Flugt af de hellige tre Konger (👤Konrad, 👤Ludvig og 👤Baldvin den Tredie), stod imidlertid kun paa nogle faa Dage og indgiød Tyrkerne ligesaa dyb Ringe-Agt for Pullanernes fremmede Hjelpere, som de alt enstund havde baaret for dem selv*Vilhelm Tyrier hos Bongars S. 910–14. 👤Wilken om Kors-Togene III. (1). 234–57. Bilag 2..