↩ Keiser 👤Henrik den Fjerde lovede vel engang at giøre et Kors-Tog, men hvad han lovede i sin Nød, havde han aldrig for Skik at holde, og vi skulde da ikke have nævnet det tomme Løfte, dersom det ikke var for at erindre om, at 👤Hildebrands Modstander levede endnu adskillige Aar efter 📌Jerusalems Indtagelse (til 1106), hvad i det Mindste vi, der skrive Historie, finde høist ►urimeligt. Naar Man nemlig ret har været inde i det Første Kors-Togs Historie, gaaer det En tildeels, som det sikkert gik 👤Robert af 📌Flandern, da han kom hjem og maatte føre Krig med 👤Henrik den Fjerde: Man kan slet ikke finde sig i, at Skrællinger, Man fordum kiendte, ei er døde og borte for længe siden; thi at der kun er fem Aar fra Mødet i 📌Clermont til Kong 👤Gotfreds Død, det veed Annalisterne vel udenad paa deres Fingre, men Historie-Skriveren, hvem Kors-Toget giver meer at bestille end et heelt Aarhundredes Bedrift, maa ordenlig samle sine Tanker, for at blive sikker paa, at Tiden var saa kort og ►syndes kun lang, fordi der skedte Saameget og skedte Mirakler.