↩ Kongerne fra 📌Norden, der, saa snart som mueligt, 486ilede til 📌den hellige Grav, da dens Befrielse rygtedes, var 👤Sven Æstridsens Søn, 👤Erik Eiegod, og 👤Haardraades Sønnesøns-Søn 👤Sigurd Jorsalfar; men da 👤Erik, om han end naaede 📌Jerusalem (1103), dog ingen Opsigt giorde, maae vi holde os til 👤Sigurd, hvem 👤Folker vel ikke nævner ved Navn, eller tæller blandt Konger, men betegner dog kiendelig og omtaler priselig nok. Han siger nemlig: nu (1110) førde vor Herre et Slags Folk til 📌Jaffa, som kaldes “de Norske”, med tresindstyve Skibe, anført af en meget smuk Unger-Svend, som var Broder til Kongen, og da Kong 👤Baldvin bad dem endelig tøve lidt og hjelpe ham mod Tyrkerne, da svarede de strax, at derfor var de netop kommet, saa de vilde gaae, hvor det skulde være, naar han bare vilde sørge for Kosten. Det fandt 👤Baldvin ypperligt, og tænkde først paa Asklon, men bestemde sig dog tilsidst for 📌Sidon, og skiøndt den ►Babyloniske Sultans Flaade laae i Havnen ved 📌Tyrus og var ellers immer paa Spil, blev den dog reent forbluffet, da det rygtedes om “de Norske,” saa den rørde sig ikke ud af Flekken*►Folker fra Chartres hos ►Bongars S. 421..