↩ Uagtet nu 👤Boemund, udrustet med den hellige Fader Pavens Fuldmagt og varme Anbefaling, valgde 📌Frankrig, hvor Urbans Kors-Præken havde frugtet saa godt, til ►Middel-Punkt for Sin, og formælede sig desaarsag med Kong 👤Philips ►Daatter 👤Constance, saa havde han dog ogsaa Mod paa 📌England og vilde selv fristet Lykken der; men 👤Henrik Præstelærd, der helst vilde præke selv paa Øen, bad ham meget artig ingen Uleilighed giøre sig, da han snart selv kom over til 📌Normandiet og kunde der have den Fornøielse at tale i Mag med 📌Antiochiens be474rømte Fyrste. Han matte altsaa indskrænke sig til 📌Italien og 📌Frankrig, men der gjorde han ogsaa ganske overordenlig Lykke, som Man nok kan tænke, da han, efter Prindsessens nøiagtige Beskrivelse*👤Annas ►Alexiade S. 404., maa have været storladen som en Konge, bygt som en Kæmpe, smuk som en ►Apol, fiin som en Hof-Mand og veltalende som Faa, saa naar han traadte frem for Høi-Altret i 📌Chartres og skildrede, paa den ene Side, hvad han selv havde oplevet mellem 📌Maglegaard og 📌den hellige Grav, og, paa den anden Side, Pragten og Rigdommen, Hedenskabet og Feigheden i 📌Byzants, da maatte han nødvendig, om just ikke hvad vi kalde “begeistre” saa dog hvad al Verden kalder “fortrylle” baade Herrer og Damer. 👤Ordrik udtrykker sig derfor meget rigtig, naar han siger, at denne Præken, som ►lovede Kors-Dragerne Guld og grønne Skove (►urbes et oppida ditissima), opflammede Tilhørerne saaledes, at de greb 216 (US7) Korset og gav sig paa Vei til 📌Jerusalem, som Man gaaer til Gildes*👤Ordriks ►Kirke-Historie hos ►Duchesne S. 817..