↩ Dog her, siger Grev 👤Raimunds Capellan, uden Sammenligning vor bedste Ledsager paa disse Veie, maae vi ingenlunde glemme Engelænderne, som, da de hørde, det gjaldt om at hævne Skade paa dem, der havde ranet Herrens og Apostlernes Fæderne-Land, paatog sig med 30 Skibe modig den lange, besværlige Reise, norden om 📌Spanien og giennem hele 📌Middel-Havet; thi disse Engelændere gjorde ikke blot, tilligemed Genueserne, Gavn til Søes, ved at holde Farvandet ryddeligt og sikkre Tilførselen fra 📌Kypern, men da kun en halvsnees Stykker af Skibene var i god Stand, brændte de Resten, og satte Ild i Fodgiængerne ved at giøre dem Følgeskab til 📌Jerusalem *Sammest. S. 172–73.. Efter hele Sammenhængen og efter gammel Vane hos “►Mærkes-Mændene” paa Øen, har det nemlig ganske sikkert været disse “Uafhængige”, der, da Ridderne laae og nølede ved 📌Tripolis, ved Natte-Tid indførde den ny og udtrykkelig forbudne Skik (►contra principum decreta et 457contra morem nostri exercitus►), at Fod-Folket paa egen Haand gik videre og nødte derved Høvdingerne med deres Riddere til at giøre Alvor af ►Pillegrims-Reisen. For at holde Pindse maatte ►Toget imidlertid standse lidt ved 📌Kæsarea, og Somme var af den Mening, Man gjorde bedst i at gaae lige til 📌Ægypten, hvis Chalif (i Krønikernes Sprog: den ►Babyloniske Sultan) havde taget 📌Jerusalem fra Tyrkerne, da 👤Korboga flygtede; men den modsatte Mening seirede dog, især ved den Bemærkning, at Man havde nu i Alt kun femtenhundrede Riddere, som vilde kun lidt forslaae til at beleire 📌Babylon (📌Kairo) og 📌Alexandrien *►Raimund Agil hos ►Bongars S. 173..