↩ Da imidlertid “Recensjonerne”, der altid ►komme bagefter som tyndt Øl, er aldeles spildt paa døde Folks Bøger, der ikke engang kan ærgre sig over dem, vil vi ►heller, Andre til et godt Exempel, rose Prindsessen fordi hun, skiøndt “med Navnets Fortielse”, har opbevaret os et kosteligt Træk af en ►Latinsk Ridder, som, efterat have aflagt ►Hyldings-Eden, gjorde sig magelig paa det eneste Sæde i Salen, ved Siden ad Keiseren. Hertug 👤Gotfreds Broder, 👤Baldvin, gik nu vel snart hen og fik ham bevæget til at reise sig, men kunde ikke hindre 189 (US7) ham fra at maale Keiseren med Øinene og sige halvhøit paa sit Moders-Maal: hvilken en Tølper, som vil sidde der og brede sig alene, mens saamange ædle Høvdinger maae staae dem trætte! Skiøndt Keiseren ikke forstod et 439Ord deraf, kunde han dog nok see paa Munden, det havde noget at betyde, og var ikke Herre nok over sig selv til at lade, som han ingen Ting mærkede, men kaldte ad Tolken og lod det ►forgræske. Han tav imidlertid stille og smagde paa det, til Stadsen var forbi, men lod saa Ridderen kalde til Side og spurgte kort, ventelig for at jage lidt Skræk i den næsvise Krabat: hvem og hvorfra han var? Jeg, svarede Ridderen, jeg er en ►Fuldblods-Franke, og hvor jeg er fra, mødes tre Veie ved en gammel Kirke, berømt som et Bede-Huus for dem der gaae i Tve-Kamp, men jeg har selv længe forgjæves ventet der paa en Mand, som turde maale sig med mig! Saa grov en “Udfordring” i en saa høflig “Indklædning”, var Keiseren ►aabenbar slet ikke belavet paa, thi skiøndt Man nok seer, han i sit Svar vilde efterligne ►Franken, ved at indklæde sin lille Spydighed i en faderlig Formaning, gjorde han det dog saa bagvendt, at selv hans ►Daatter synes ikke at have seet Andet end lutter Godhed deri. 👤Alex holdt nemlig gode Miner, men beed dog sikkert Tænderne lidt sammen, i det han sagde: velan! har du hidtil ingen Modstander kunnet finde, saa vil du nu faae din Fornøielse, men vil du tage et godt Raad af en Mand, der er ►forsøgt i Tyrke-Krigen, da skal du hverken være blandt de Forreste eller de Bageste, men holde dig smukt i Midten hos dine kjære ►Stal-Brødre *👤Annas ►Alexiade S. 300–301.. Triumpherende fortæller Prindsessen os vel siden, at denne “opblæste ►Latiner” maatte selv sande Keiserens Ord, da han i ►Kæmpe-Slaget ved 📌Dorylæum, som en Vove-Hals, i Spidsen af 👤Boemunds ►Fylking, foer ind imellem Tyrkerne, men maatte, da hans fyrretive Følge-Svende laae slagne omkring ham, og han selv var haardt saaret, ►vende Rygg og være glad, han slap midt ind i Hæren*Sammest. S. 317.; 440men vi, som naturligviis er paa alle saadanne ►Latineres Side, tør dog mene, han netop derved kun viiste liden Trang til Keiserens Erfaring i Tyrke-Krigen; thi hvor, som vi siden skal see, mangen stolt ►Kæmpe baade blegnede og flygtede, er det ►vist ingen Kryster, som vover sig yderligst og flygter sidst.