↩ At nu et saadant Sværd, naar det ret blev virksomt, var ligesaa udsat for Misbrug som det haandgribelige Sværd i Fyrste-Haand, er ►aabenbart, og at det efter Kors-Togene blev ►grovelig misbrugt, er ligesaa; men ►det Geistlige Sværd udmærkede sig dog fra det Verdslige ved mange gode Egenskaber som i Millioner Tilfælde hindrede grov Misbrug og gjorde selv den Groveste langt mindre farlig. Naar nemlig det Verdslige Sværd stræber efter Enevolds-Magt, da giør det Ondt fra Først til Sidst og ender altid, hvis det faaer Lov, som i 📌Roms Keiser-Haand, med at afskiære selv Haabet om bedre Tider; men ►det Geistlige Sværd kan være ligesaa herskesygt, og maa dog, fordi det laaner hele sin Kraft af den herskende Mening, giøre meget Godt, før det faaer Magt til at giøre Ondt, og taber nødvendig igien endeel af sin Magt, hver Gang det ►grovelig misbruges, saa naar ►►Hierarchiet er 400værst, er det dog et Onde, der, som den Romerske Pave-Magt fik at finde, sikkert faaer Ende►.