↩ For den dybere Tænker kan det vel maaskee være baade en vigtig og vanskelig Sag at opdage Kilden til Kirke-Fyrsternes 155 (US7) og Kors-Farernes Begeistring, naar det er ham klart, den var for lav til at være christelig og dog for utyrkisk til at være ►mahomedansk, men Stats-Historien bryder sig slet ikke om de dybe Tænkere, naar de ikke giør Andet end at tænke og sætte deres Tanker paa Papiret, den holder sig udelukkende til de Kiends-394Gierninger, som ved at virke stærk, bevise, de var selv Virkninger af en endnu større Kraft, og anmærker kun i Forbigaaende, om den samme Kraft kiendelig spores paa flere Steder og til forskiellige Tider. Det hører derfor langt mere til ►Skolens end til Statens Historie at betegne den Aand, der udrettede de store Ting i Middel-Alderen, men da det var 📌Nordens ►Kæmpe-Aand, vil den Nordiske Historie-Skriver naturligviis gribe enhver Leilighed til at bemærke det, og virkelig mene, han giør sine Læsere en Tjeneste med, trods al Forklædning, at opdage den ►Sand-Skyldige.