↩ Sandt nok, at Paverne og deres Geistlighed, ved at udlede deres Kanoniske Ret fra 👤Christus og 👤St. Peder, hvis Rige, som bekiendt, var ►ei af denne Verden, ►paa Timen har tabt deres Sag paa et ordenligt ►Kirke-Møde, og at saavel de der gav, som de der tog Synds-Forladelse i Sold for ►Mand-Slæt og Løfte paa 📌Paradis i Løn for Kors-Tog, med al Ret kunde dømmes til at staae aabenbare Skrifte, før de optoges i Menigheden; men saasnart de protestantiske Præster gaae et Skridt videre og overantvorde dem til ►den verdslige Arm, til, for Guds Skyld, om ikke at brændes, saa dog kagstrøgne og brændemærkede at sættes i Gabe-Stokken, til alle smaae og store Tyranners Jubel, og alle djærve ►Kæmper, for Andet end Penge og Jord, til Forsmædelse, Skræk og Advarsel, da forivre deres Velærværdigheder sig ikke blot, men anmasse sig den samme Magt over Samvittighederne og samme verdslige Indflydelse, som de nys fradømde deres ►Formænd, ja, forvexle, ligesom de, Guds Ret og Guds Sag med deres egen, og det uden at Man engang kan see, hvad Andre end de og ►deres Kirke-Patroner vinde derved.