↩ 📌Den Islandske Fri-Stat, vel kun bekiendt i 📌Norden, men ligefuldt Middel-Alderens store Vidunder, fik en sørgelig ►Helsot, som den ene og alene maae tilskrive sig selv; thi uagtet 📌Norges Konger ligefra Begyndelsen naturligviis saae lidt skiævt til den, og attraaede fra 👤Hellig-Olavs Dage ►aabenbar Over-Herredømmet, saa prøvede de dog aldrig paa at tage Øen med ►Staal-Handsker, men synes Alle at have ladt sig afskrække af ►Trold-Finnens Beretning, der i ►Hvals-Ham foer did for 👤Harald Blaatan at udspeide Landet; thi han forsikkrede, der vrimlede saaledes af frygtelige ►Vætter paa alle Kanter, at selv ind ad Fjordene, end sige videre, var han ikke istand til at komme*►Olav Tryggesens Saga (i ►Heimskringle) K. 36.. ►Vist nok prøvede især 👤Hakon den Gamle alle muelige ►Konster, men deels naaede han dog ikke sin Hensigt, og deels har den Klogeste i sin Kreds kun Skam af at lade sig narre, og at Islænderne var baade de Klogeste og de Snildeste af alle Nord-Boer, trænger ei til Beviis, men stadfæstede sig dog øiensynlig, da 👤Snorre Sturlesen indbildte 👤Hakon, der havde udrustet en stor Flaade mod Fri-Staten, at det kunde aldrig nytte, men han skulde nok paa en fiin Maade bringe den til Underdanighed. 👤Snorres Morder, 👤Gissur Thorvaldsen, førde vel Navn af den Norske Konges Jarl paa 📌Island, men det var kun et Navn, og selv da Øen frivillig underkastede sig 👤Magnus Lagebæter (1264) var Vilkaarene saa hæderlige, at de ikke gjorde mindste Skaar i 378Friheden, med mindre Man forvexlede den med en Uafhængighed, som Kongerne for længe siden, ved at lukke de Norske Havne for dem, kunde lært Islænderne, var kun et Munds-Veir. Naar derfor det Islandske ►Saga-Tempel med det samme forvandledes til en Grav-Høi, da var det ►aabenbar kun fordi den sorte Død, der forvandler alle Templer til Grave, i Aanden allerede havde indfundet sig, saa det Folke-Færd, der i Ungdommen, som vandrende Skjalde og ►Sagamænd, som Skippere og Kiøbmænd, som Vikinger og Væringer og ►Pillegrimme, ►øvede Idræt og ►prøvede Verden, for i Alderdommen at fornøie hinanden og berige Børnene med ►Kundskabs og Viisdoms Skatte, 143 (US7) dette Folke-Færd var omtrent uddød med 👤Snorro Sturlesen (1241), og Friheden, som fryder de Levende, nytter ikke de Døde, der kun trænge til Fred.